23948sdkhjf

Solcelleanlæg kan blive et dyrt bekendtskab

Danskerne investerer i solcelleanlæg som aldrig før – der er nemlig penge at sparer på elregningen. Men hvis ikke man passer på, kan den gode investering gå hen og blive en meget dyr fornøjelse.
Et solcelleanlæg er en rigtig god investering. Ikke kun for økonomien, men også for miljøregnskabet. Og anlæggene er populære som aldrig før. For kun et år siden var der i Danmark omkring 1.000 godkendte solcelleanlæg, i dag godkendes 1.000 nye anlæg om måneden.

Men desværre er det ikke alle montører, der forholder sig til, om bygningen kan holde til de tunge anlæg – et typisk solcelleanlæg til et ét-familieshus vejer omkring 500 kg. Det er derfor ifølge Dansk Byggeri vigtigt, at forbrugeren vælger en montør, der har forstand på både solcelleanlæg samt tagkonstruktioner og bæreevne.

- I bund og grund er tagkonstruktioner kun dimensioneret til at bære en tagbelægning. Sætter man uden videre et tungt solcelleanlæg op på et tag, som ikke har styrken til at bære anlægget, risikerer man nedbøjning af taget og andre sætningsskader på konstruktionen, siger Niels Heidtmann, der er bestyrelsesmedlem i VE-Byg, der er en interessegruppe i Dansk Byggeri.

Ingen krav om uddannelse
I dag er der ingen uddannelseskrav til de folk, der monterer solcelleanlæggene. Meget ofte bliver anlæggene monteret af VVS’ere, elektrikere eller udenlandske håndværkere uden tilstrækkeligt kendskab til tagkonstruktioner.

- Foruden manglende beregning af tagets styrke og dermed nødvendig forstærkning af tagkonstruktionen, ser vi også gennembrudte undertage, montering direkte på eternitplader eller tegl og forkert inddækning. Det giver fugtskader, revner i tagpladerne og manglende garantidækning for taget, fordi arbejdet er forkert udført, siger Niels Heidtmann og tilføjer, at huse uden dokumentation for ordentligt udført arbejde kan blive svære at sælge.

Energistyrelsen er lige nu i gang med at formulere krav til en certificeringsordning for montører af vedvarende energianlæg, herunder solcelleanlæg. Indtil den bliver godkendt, kræver det kun autorisation at slutte solcelleanlægget til husets installation, ikke til at montere anlægget.
Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11