Debat: Pas på monopoler - også på energiområdet
Pas på med at øremærke milliarder ensidigt til energiselskaberne. Vi skal have større sikkerhed for, at energiselskaberne er de rette til at forvalte milliarderne, siger energipolitisk chefkonsulent i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen.
Pengene skal komme via net-tarifferne. Her var omkostningerne i 2010 ca. 700 mio. kr., og det forventes, at energiselskaberne skal bruge ca. 1,5 mia. kr. pr. år fra 2015 til at nedbringe energiforbruget. Forbrugerne kan altså se frem til en god fordobling af net-tarifferne.
- Det placerer naturligvis energiselskaberne centralt i administrationen af den suverænt største energispareordning i Danmark. Ja, næsten i en monopolagtig rolle, da det både er et uigennemsigtigt og et svært tilgængeligt marked for andre energispareaktører. Det giver grund til bekymring, for denne rollefordeling kan betyde, at vi ikke får taget ordentligt fat på alle de svære energibesparelser i bygninger, siger Camilla Damsø Pedersen, Dansk Byggeri, som hermed sætter spørgsmål ved, om energiselskaberne er de rette til at forvalte alle midlerne.
For Dansk Byggeri er det afgørende, at de store ambitioner realiseres ved en flerstrenget indsats. I dag er det således kun 10 % af besparelserne, der opnås ved at gennemføre energibesparende tiltag i bygningers klimaskærm.
- Det er en realitet, at energibesparelser opnået ved forbedringer af bygningers klimaskærm er omkostningstunge, men de er til gengæld også langtidsholdbare. Skal Danmark omstilles til at være 100 % baseret på vedvarende energi, så kommer vi ikke uden om et større fokus på de langsigtede energibesparelser, som bygningsejerne ikke bare gennemfører af sig selv. Der skal skabes incitamenter til at tage fat i klimaskærmen.
Camilla Damsø Pedersen pointerer, at ikke engang halvdelen af de energibesparelser, der opnås, sker som følge af energiselskabernes indsats, som en ny evaluering af indsatsen også viser. Rigtig mange af energibesparelserne er sket uafhængigt af selskabernes indsats. Andre veje kan derfor vise sig mere effektive.
- En andel af de midler, som energiselskaberne opkræver, kan videresendes til en uafhængig aktør, der så kan opkøbe de energibesparelser, der realiseres hos bygningsejere i tilknytning til energirenovering af klimaskærmen, siger Camilla Damsø Pedersen og forsætter:
- Alternativt kan midlerne overføres til den nye tilskudspulje for energirenovering i boliger i 2013 og 2014, hvor der blot er afsat 500 mio.kr. pr. år. Det vil i tilgift betyde et mere gennemsigtigt marked, hvis en andel af de 1,5 mia. kr. udskilles til andre aktører, som også rådgiver og vejleder om energibesparelser.
