23948sdkhjf

96 procent af europæisk gasnet kan omstilles til brint

Ready4H2-projektet, der er et samarbejde på tværs af 16 lande i Europa, har lanceret en ny rapport, der peger på, at 96 procent af selve rørmaterialet fra gasdistributionsnettet er egnet til at blive omstillet til brint.

Samtidig indikerer rapporten, at det er fire gange billigere at transportere brint i rørledning end med lastbil.

Gasdistributionssystemet forsyner i dag 67 millioner europæiske husstande, virksomheder og industrier med gas.

- Vi står som gasdistributører overfor en fælles fremtid, hvor vi i stigende grad skal være i stand til at håndtere nye, grønne gasser, herunder brint, og fortsat sikre, at gaskvaliteten og sikkerheden er i top. Vi forventer, at EU kommer til at spille en central rolle i den udvikling. Derfor peger rapporten på nogle spændende resultater, ligesom det giver god mening, at de europæiske distributionsselskaber samler vores viden og erfaringer, så vi - på tværs af landegrænserne - er gearet til den grønne omstilling af energisystemet, siger Evidas strategi- og udviklingsdirektør Peter Kristensen, som er formand for Ready4H2 i en pressemeddelelse.

Den nyligt offentliggjorte rapport er Ready4H2-projektets første i en række rapporter, der undersøger, hvordan gasdistributionsnetværk i hele Europa kan understøtte opbygningen af et stærkt brintmarked og realisere Fit-for-55 ambitioner.

Rapporten peger på en række af de rammevilkår og regler, der er nødvendige for at bringe brint til fremtidens forbrugere af brint.

- Med den kommende præsentation af Gaspakken i midten af december af Europa-Kommissionen vil det være muligt at bidrage med konkrete initiativer og viden til det videre lovgivningsarbejde. I den henseende kan Ready4H2-alliancen af lokale gasoperatører spille ind med teknologisk ekspertise og kapacitet, der kan hjælpe Fit-for-55-ambitionerne godt på vej, siger Peter Kristensen.

Initiativtagerne bag Ready4H2 forventer at udarbejde i alt tre analyser, der vil blive offentliggjort i perioden fra december 2021 til februar 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076