23948sdkhjf

Ewii fokuserer sine aktiviteter og sælger vindmølleparker fra

14 vindmøller i Tyskland og to svenske vindmølleparker er nu ikke længere en del af Ewii-koncernens portefølje.

Sådan lyder beskeden fra den koldingensiske energikoncern i en pressemeddelelse.

- Det er vores holdning, at vi kan gøre mest for den grønne omstilling i Danmark ved at fokusere vores aktiviteter tættere på vores kunder og samarbejdspartnere. Så det er en strategisk beslutning, siger Oliver Wolgast, der er direktør for Renewables, Trading og Consulting i Ewii.

De tyske vindmøller, der er beliggende i henholdsvis Sachsen og Nordrhein-Westfalen, er købt af den tyske energi-virksomhed Enova. De to svenske parker overtages af den svenske energi-koncern, Rabbelshede Kraft.

- Vi overdrager vindmøllerne til to købere, som er fremsynede og kompetente til at drive dem og bruge dem aktivt til at fremme den grønne omstilling i henholdsvis Tyskland og Sverige. Det er vi meget trygge ved, siger Oliver Wolgast.

Efter salget har Ewii 22 vindmøller tilbage. De er placeret i Vestdanmark.

Læs mere om: Ewii
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078