23948sdkhjf

Hofor sætter stort havmølleprojekt på pause

Hofors havmølleprojekt Nordre Flint i Øresund er sat på pause. 

Det fortæller Jesper Pedersen, vind- og ernergihandelschef hos Hofor, til TV2 Lorry.

Han fortæller endvidere, at projektet er sat på pause, indtil man finder en løsning sammen med Københavns Lufthavn, der har gjort indsigelser mod parken, da møllernes placering og højde kan får betydning for flysikkerheden i lufthavnen.

Nordre Flindt vil efter planen bestå af mindst 16 møller i højden 220 meter over havets overflade. Og det er problematisk, skulle et fly få motorproblemer, og dermed behov for at vende igen. I den situation kan flyet komme i karambolage med høje objekter såsom vindmøller. 

Både Hofor og Københavns Lufthavn fortæller til TV2 Lorry, at de har en god dialog om udfordringerne.

Hofor er blandt andet i gang med at undersøge muligheden for lavere møller. 

-  Der er mulighed for at sætte møller op, som er lavere. Men jo lavere, man kommer ned, jo mindre vind er der til stede, og jo dårlige bliver projektets økonomi, siger Jesper Pedersen.

Han forklarer endvidere, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at placere møllerne længere fra kysten - af hensyn til projektets økonomi.

Nordre Flindt vil kunne dække strømforbruget i 160.000 husstande - hvis den altså bliver opført.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091