Foto: Colourbox

"Atomkraft nej tak".

Det gule banner med den glade, røde sol er nok bedst kendt fra 1970'ernes modstand mod atomkraft i Danmark. Men fredag blev banneret igen foldet ud i protest.

Denne gang i Berlin. Her samlede demonstranter sig foran den franske ambassade for at protestere mod et forslag fra EU-Kommissionen om at klassificere atomkraft som en grøn investering.

Dermed vil lande som Frankrig, der får op mod 70 procent af sin energi fra atomkraft, få lettere ved at indfri EU-målet om 55 procent mindre CO₂-udslip i 2030.

Forslaget har fået hård kritik fra miljøforkæmpere. De ser ikke radioaktivt atomaffald og tykke, hvide røgsøjler fra kraftværker drevet af gas som del af en grøn fremtid.

Men både gas og atomenergi er nødvendige. Ellers kan EU-landene med deres mange forskellige energikilder ikke gennemføre den grønne omstilling i de kommende år, mener EU-Kommissionen.

- Gas og atomkraft kan bidrage til den grønne omstilling. Men vi stiller skrappe krav og øger incitamenterne til at ændre energiformerne, sagde Irlands EU-kommissær, Mairead McGuinness, da hun onsdag præsenterede forslaget.

Mairead McGuinness nåede dog knap nok at afslutte pressemødet og tage det obligatoriske mundbind på igen, før Østrig meddelte, at man vil føre en sag mod atomdelen af forslaget ved EU-domstolen, hvis det slipper uændret igennem EU-Parlamentet.

Udspillet fra EU-Kommissionen kommer på et tidspunkt, hvor energipolitikken har fået markant større betydning i Europa.

Ikke bare for den grønne omstilling. Men også for mange landes forsyningssikkerhed. Og for Europas samlede sikkerhedspolitik.

Mens Frankrig ikke kan klare sig uden atomkraft, er Tyskland blevet afhængig af gas. Det er sket, efter at tidligere kansler Angela Merkel besluttede at lukke landets atomkraftværker.

Tyskland har i stedet investeret i den omstridte gasledning Nord Stream 2, der skal levere russisk gas.

Derfor har EU-Kommissionen været under pres for at lade de to energiformer spille en rolle i den grønne omstilling.

Danmark har sammen med Sverige, Holland og Østrig været kritisk over for udspillet.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har især været skeptisk over for at lade fossil gas indgå som grøn investering.

Og i Europa-Parlamentet vil Socialdemokratiets Niels Fuglsang, der sidder i Energi- og Klimaudvalget, stemme imod forslaget.

- De to energiformer er ikke grønne og bæredygtige for hverken klima eller miljø. Derfor kommer jeg til at stemme imod forslaget i EU-Parlamentet, siger Niels Fuglsang.

Mens udspillet får kritik fra grønne organisationer og dele af EU-Parlamentet, så bliver det af andre set som nødvendigt for, at alle EU-landene kan indfri de grønne mål.

Branchedirektør i DI Energi Troels Ranis peger på, at lande som Tyskland og Frankrig er i en helt anden situation end vindmøllelandet Danmark:

- EU's taksonomi skal tage højde for gas og atomkraft. Det er vigtigt at anerkende, at andre lande har et andet energimiks end det danske, hvor der er brug for overgangsløsninger i den grønne omstilling, siger Troels Ranis.

/ritzau/