23948sdkhjf

Norlys styrker energidivisionen og etablerer nyt direktørområde

Ellen Trolle er netop tiltrådt i en nyoprettet stilling som Vice President for Customer Services i Norlys’ energidivision. 

Ellen Trolle har en MBA i Strategic Management og kommer senest fra SOS International A/S, hvor hun siden 2013 har gjort karriere som først Director for Nordic Operations og senere VP og Executive VP for deres Mobility Division i Norden.​

- Med ambitionen om at realisere energidivisionens strategiske og forretningsmæssige målsætninger har vi nu valgt at tilpasse og styrke divisionens øverste ledelseslag både kompetencemæssigt og strukturelt. Den nye organisering tager højde for, at vores forretning er og i årene frem vil befinde sig på et højt transformationsniveau, hvor vi kontinuerligt skal kunne tilpasse os kundernes forventninger og krav. Med Ellen ombord får vi tilført værdifuld erfaring med forretningsudvikling og eksekvering indenfor Mobility, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energidivision.

Udover næsten 10 år hos SOS International har Ellen Trolle været 18 år ved Jyllands-Posten.

- Den optimale kundeoplevelse som fundament for den samlede virksomheds fremdrift har været mit fokus i mange år. Det er et stort plus at blive en del af et hold, som samtidig skal spille en betydelig rolle i den grønne omstilling. Jeg glæder mig til at blive en del af den imponerende rejse, som Norlys er på og ikke mindst at skulle stå i spidsen for at sikre, at vores kunder er godt med på den rejse, siger Ellen Trolle i en pressemeddelelse.

Blåbog: Ellen Trolle

  • Executive Vice President hos SOS International
  • Vice President hos SOS International
  • Director for Nordic Operations hos SOS International
  • Vagtcentralchef hos SOS Dansk Autohjælp
  • Kundeservicechef hos Jyllands-Posten
  • Abonnementsservicechef hos Jyllands-Posten
  • Souschef hos Jyllands-Posten
  • Har en Executive MBA i Strategisk ledelse fra Business Institute
  • 51 år og bor i Knebel på Mols sammen med sin kæreste Emil

Kilde: Norlys

Artiklen er en del af temaet Navnenyt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094