23948sdkhjf

Vattenfall kigger på små modulopbyggede reaktorer ved Ringhals

Vattenfall igangsætter nu et forstudie om forudsætningerne for at opføre mindst to små modulopbyggede reaktorer (SMR'er) i forbindelse med kernekraftværket Ringhals.

- Det vil være nødvendigt at inddrage alle fossilfrie energikilder for at dække det stigende behov for el i Sverige. SMR er en fossilfri teknik, der er blevet udviklet meget i den senere tid, og vi vil derfor undersøge forudsætningerne for at opføre små modulopbyggede reaktorer i nærheden af kernekraftværket Ringhals, siger Vattenfalls administrerende direktør og CEO Anna Borg.

Der er behov for en udvidelse af elproduktionen i det sydlige Sverige. Derfor fokuserer forstudiet på forudsætningerne for at opføre SMR'er i de sydlige elområder, i første omgang nær ved kernekraftværket Ringhals.

- Der er flere grunde til, at Ringhals er et velegnet sted til ny kernekraft. Dels giver den eksisterende lovgivning mulighed for at udskifte de to nedlagte reaktorer Ringhals 1 og Ringhals 2, dels er der allerede elnetinfrastruktur på plads, og det forenkler tilslutningen af ny elproduktion. Der er også stor accept af både eksisterende og ny kernekraft på Ringhals og Forsmark. De omfattende kompetencer, der findes på Ringhals, er også en stor fordel, siger Torbjörn Wahlborg, Head of Business Area Generation hos Vattenfall.

Forstudiet skal undersøge centrale problemstillinger for at kunne vurdere forudsætningerne for at gå videre med en beslutning om at opføre mindst to små SMR-reaktorer i forbindelse med kernekraftværket Ringhals. 

- Der er ikke truffet nogen investeringsbeslutning, men Vattenfalls ledelse har i løbet af foråret arbejdet med spørgsmålet om ny kernekraft i Sverige. Hvis et forstudie viser, at det vil være rentabelt, og hvis alle øvrige forudsætninger for en fremtidig investeringsbeslutning er opfyldt, ikke mindst nye regelsæt for kernekraft, burde det være muligt at have den første SMR-reaktor i drift i begyndelsen af 2030'erne,” siger Anna Borg.

Arbejdet med forstudiet påbegyndes omgående og forventes at være afsluttet ved årsskiftet 2023-2024.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125