23948sdkhjf

Bytte, bytte elbil

Svendborg Kommune barsler med en dele-elbils-ordning.
I Svendborg kommune skal de almindelige biler nu byttes ud med dele-elbiler. Kommunen har nu taget første skridt mod en såkaldt dele-elbils-ordning, som borgerne kan melde sig ind i og booke en elbil efter behov. Det skriver P4 Fyn.

Kommunens Miljø- og Teknikudvalg har netop besluttet at gå videre med at etablere ordningen.
Tanken er, at ansatte i kommunen skal kunne bruge elbilerne i arbejdstiden, mens bilerne resten af tiden skal stå til rådighed for private delebils-kunder. Formålet er dels at fremme delebilsordninger og dels at fremme brugen af de miljøvenlige elbiler i Svendborg Kommune.

- Det kræver selvfølgelig, at der er nogen borgere, der vil være med på ideen. Men vi vil gerne fremme ideen, idet det kan være med til at nedsætte antallet af personbiler i byerne, siger Jesper Kiel til P4 Fyn. Han er medlen af Teknik- og Miljøudvalget for Enhedslisten.

Svendborg kommune begynder nu i samarbejde med Sydfyns Elforsyning at tage kontakt til forskellige udbydere af delebilsordninger. Det skriver P4 Fyn.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089