23948sdkhjf

Vestforbrænding sætter gang i forsøg med mursten

Indsamling af gamle mursten griber om sig - tre steder bliver til 10 og måske 24

Vestforbrænding har sat gang i et forsøg med indsamling af mursten. Det sker i bestræbelserne på at give gamle mursten nyt liv og måske endda give sjæl til nye huse og ved renovering af gamle bygninger og gavne miljøet har .

Det oplyser det sjællandske affaldsselskab i en pressemeddelelse.

Indsamlingen af mursten blev søsat i juli i år på Vestforbrændings genbrugsstationer i Brøndby, Frederiksværk og Hillerød. Hen over efteråret udvides forsøget så til i alt ti genbrugsstationer, fortæller genbrugschef Stig Nielsen:

– Forsøgets resultater vil vise, om det skal være en permanent løsning at indsamle mursten til genbrug på alle 24 genbrugsstationer i Vestforbrændings opland. Det kommer blandt andet an på mængden og kvaliteten af de sten, vi kan indsamle, siger han i pressemeddelelsen.

Ifølge Vestforbrænding udledes der 0,5 kg CO2 ved produktion af en ny mursten.

Murstenene overgår i forsøgsperioden til virksomheden Gamle Mursten, som også samarbejder med flere kommuner rundt i landet.

Gamle Mursten behandler murstenene med en særlig teknologi, hvor murstenene renses med vibrationer og uden brug af kemikalier eller vand. De brugte mursten genbruges derefter i nye byggerier og renoveringer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086