Eksperter: Atomkraft er for dyrt
Det seneste års tid eller to har atomkraft fået en gevaldig revival i Danmark - eller i hvert fald tanken om atomkraft. For atomkraft på dansk jord findes som bekendt ikke.
Tanken om atomkraft som en del af at gøre Danmark grønnere er besnærende, for når først værket et bygget, så producerer det stabilt til en relativt stabil pris i mange, mange år, og CO2-udledningen fra den daglige produktion er minimal grænsende til nul. Spørgsmålet er bare: Kan det betale sig?
Det spørgsmål har en gruppe forskere i energiplanlægning sat sig for at besvare i et notat, der er udgivet for nylig. En del af dem kommer fra Aalborg Universitet, resten fra AU, SDU, DTU og KU. Inden vi vender den konklusion, som forskerne er nået til, så først et kort oprids af det problem, som atomkraft skal løse.
Danmark kan rent teknisk uden problemer forsyne sig selv 100 procent med vedvarende energi til elektricitet. Men. Der vil være dage, hvor solen ikke skinner, og hvor det ikke blæser nok til, at man løbende kan producere den nødvendige energi, og så skal der spædes op med noget andet.
Det "andet" kan blandt andet være atomkraft. Det kan også være el produceret på gasturbiner, der kører på grøn gas som biogas eller brændstof produceret på brint, man udvinder de dage, hvor der er overskud af elektricitet, eller det kan være muligheden for at importere nok energi fra nabolande til, at det kan balancere systemet.
Atomkraften skal altså være der for at supplere produktionen fra vindmøller og solceller, så der altid er strøm nok. Der er til gengæld umiddelbart ingen, der forestiller sig, at man skal skrotte de vedvarende energikilder helt og forsyne Danmark udelukkende med elektricitet fra atomkraft.
Dyrt at bygge
Med det på plads så tilbage til svaret på spørgsmålet: Kan atomkraft i Danmark svare sig?
Her er svaret fra forskerne et klart nej. Det vil simpelthen være dyrere - i størrelsesordenen 1,5-2 milliarder kroner om året - at bruge et atomkraftværk med en produktionskapacitet på 1000 MWh til at jævne ud med, end hvis man vælger at forsyne nettet med strøm fra gasturbiner, der kører på grøn gas, i de perioder, hvor der er et behov.
Årsagen er den enkle, at atomkraft er dyrt at bygge, og når man kigger ud i Europa, så kræver atomkraft statsstøtte. For det engelske Hinckley Point C består den af en garanteret mindstepris på omkring 80 øre/kWh, værket sælger - hvis spotprisen på markedet er lavere, så betaler skatteyderne forskellen.
Det skal ses i modsætning til el fra havvindmøller, hvor den senest udbudte placering Thor ud for Nørre Nissum ingen støtte får overhovedet. men tværtimod har indbragt staten 2,8 milliarder kroner for retten til at bygge på stedet.
Forskerne har kigget ud i Europa på de atomkraftværker, der er under opførelse for at beregne en pris på atomkraft i Danmark i dag. For en forventet pris i 2050 har de brugt Det Internationale Energiagenturs fremskrivning af prisen for at anlægge og drive atomkraft i Europa i deres beregninger. I begge tilfælde er prisen for at producere elektricitet et sted mellem dobbelt så dyr og tre gange så dyr som at producere på vind og sol.
De priser stykker forskerne sammen til det endelige regnestykke, hvor der er nogle fordele ved atomkraft: Der skal ikke bygges kapacitet til at producere grøn gas, og der kan pilles noget kapacitet ud af det samlede antal vindmøller, der skal bygges - men det endelige regnestykke lander som nævnt på, at de årlige omkostninger ved at bruge atomkraft i det danske energisystem stiger med 1,5-2 milliarder kroner om året, afhængig af, om det er møller på land eller havet, man piller ud af planerne.
Når forskerne bruger prisen på de atomkraftværker, der er under opførelse i Europa som rettesnor, så er det, skriver de, fordi det er det, der kan lade sig gøre i Danmark.
Nybygget atomkraft i Kina er væsentligt billigere, men Danmark er ikke Kina, så en sammenligning 1:1 holder ikke. Desuden, konstaterer forskerne, er sol og vind i Danmark stadig billigere end billig nybygget kinesisk atomkraft.
Udover prisen går forskerne også kort ind på byggetiderne for de forskellige typer energianlæg, og også her taber atomkraft klart til vind og i særdeleshed sol. Realistisk set tager det omkring 15 år at bygge et nyt atomkraftværk i Europa, er forskernes konklusion, og det er uden den tid, det tager at få planlægningen på plads. Den del sætter forskerne til fem-otte år, også baseret på de nyeste erfaringer fra Finland, Frankrig og England.
Så fra ide til undfangelse og kommerciel produktion er tidshorisonten for et nyt atomkraftværk i Danmark i omegnen af 20 år - med dagens forudsætninger i forhold til krav til planlægning.
Det skal sammenlignes med, at nye havvindmølleparker kan være i produktion på to-tre år fra det øjeblik, man sætter spaden i jorden så at sige. En ny solcellepark kan opføres om ikke fra dag til dag så på meget kort tid - den store solcellepark Heartland ved Holstebro blev bygget på mindre end et år fra ide til færdigt producerende anlæg. Så i forhold til Danmarks ambition om at skære meget kraftigt ned på udledningen af CO2 inden 2030, der batter atomkraft ikke rigtigt. Vi kan ikke nå at bygge det, siger forskerne.
Rapporten eller notatet, om man vil, kan hentes her, hvor de forskere, der har bidraget til publikationen, også fremgår.
De 16 forskere understreger, at formålet med notatet er at gøde jorden for en debat om atomkraft i Danmark med fakta, og at de håber på en åben debat om de fakta, der bliver fremlagt, så korrektioner og supplementer kan blive skrevet ind i opdatering af dokumentet.
