23948sdkhjf

Niras ansætter erfaren ekspertisechef

Niras har ansat Preben Jørgensen som ekspertisechef inden for Grid & Power Transmission. Her skal han indgå som en central del af firmaets strategiske indsats inden for grøn energiomstilling kaldet GREENsition.

Preben Jørgensen kommer fra en position som institutdirektør for DTU Electrical Engineering og har tidligere været ansat i industrien, hvor han arbejdede med komplekse projekter inden for el-transmission og -distribution.

- Vi glæder os til at omsætte hans årelange erfaring i Niras’ nye satsning med at skabe fremtidens grønne elnet, hvor transport af strøm skal være smart og mere bæredygtigt. En væsentlig parameter for succes på dette område er evnen til at arbejde i partnerskab. Her kommer Prebens store netværk i spil, siger koncerndirektør i Niras Mads Søndergaard.

Ekspertise på tværs af værdikæden

Den nye ekspertisechef skal stå i spidsen for at etablere og opbygge nye muligheder for teknisk rådgivning inden for el-distribution, el-transmission og intelligente energisystemer, der spiller en vigtig rolle de næste mange år som følge af den eksplosive vækst inden for grøn energiomstilling.

- Vi er midt i en kæmpe udbygning med vedvarende energi og en øget elektrificering. Det kræver, at endnu flere bidrager til at gennemføre brugbare løsninger. Niras kan med sin ekspertise på tværs af værdikæden med dygtige og engagerende kompetencer spille en nøglerolle inden for energiomstillinger, siger Preben Jørgensen.

En række lederstillinger

Preben Jørgensen er civilingeniør, har en ph.d. inden for elforsyning fra DTU og en HD i organisation og ledelse fra CBS.

Han begyndte sit arbejdsliv som ingeniør i Elkraft (nu Energinet) og har haft en række lederstillinger inden for el- og energisektoren i DTU, Vattenfall, HOFOR, Elkraft, DEFU (nu Green Power Denmark) og DSB.

Ved siden af sin karriere har Preben Jørgensen foretaget en lang række forskningsfaglige vurderinger af projekter, uddelt midler inden for energi og miljø som medlem af udvalg i regi af bl.a. Det Strategiske Forskningsråd, Innovationsfonden og EUDP samt været censor på DTU, SDU, AU og AAU i mange år.

Artiklen er en del af temaet Navnenyt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078