Nato-lande sender brændstof og generatorer til vinterkoldt Ukraine
Nato-landene vil fortsætte med at støtte Ukraine. Det skal blandt andet ske med brændstof og generatorer, som kan kompensere for de ødelagte kraftværker efter russiske missilangreb.
Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde efter den første dag af Nato-landenes møde i Bukarest.
- Putins brutale missilangreb på civil infrastruktur er et forsøg på at holde Ukraine koldt og mørkt i denne vinter.
- Putin prøver at bryde det ukrainske folks vilje. Men på dette møde i Bukarest sender Nato-allierede et stærkt signal om enighed og fortsat støtte til Ukraine, siger Jens Stoltenberg.
Håbet er, at generatorerne hurtigt vil kunne opstilles i Ukraine og dermed kompensere for, at strømmen flere steder er blevet afbrudt. Også vand- og varmeforsyningen er ramt.
Dermed imødekommer Nato-landene det ene af de to store ønsker fra Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba. I forbindelse med Nato-mødet i Bukarest siger Kuleba ifølge Reuters til journalister, at der både er brug for generatorer og luftforsvarssystemer.
- Hvis vi har generatorer, kan vi genskabe vores energiforsyning. Hvis vi har luftforsvarssystemer, kan vi beskyttes os imod de næste russiske missilangreb, siger Dmytro Kuleba ifølge Reuters.
Kuleba peger på flere konkrete luftforsvarssystemer blandt andet IRIS-, Hawk- og Patriot-missilsystemer.
Stoltenberg afviser, at Nato-landene er sent ude med dagens beslutning, som kommer kort før december-kulden sætter ind i Ukraine.
- Nato-allierede har længe støttet Ukraine med luftforsvarssystemer. Det vigtigste, Ukraine kan gøre, er, at nedskyde de russiske missiler. Og en ganske stor andel af de russiske missiler og droner bliver skudt ned.
- Uden luftforsvarssystemer fra Nato-allierede ville de russiske angreb have været meget mere ødelæggende for gas- og strømforsyningen i Ukraine, siger Jens Stoltenberg.
På pressemødet kom Stoltenberg dog ikke umiddelbart med nye løfter om eksempelvis Patriot-luftforsvarssystemer til Ukraine.
- Det er vigtigt, at vi fortsætter med at mødes og gennemgå listerne over ønsker. Det handler både om at diskutere, hvorvidt der skal leveres nye systemer som Patriot. Men det handler også om at sikre, at de systemer, der er blevet leveret, er effektive.
- Vi skal leverer reservedele og ammunition, så systemerne opererer effektivt. Det er en af udfordringerne lige nu, siger Jens Stoltenberg.
På mødet har Nato-landene også diskuteret Ukraines ønske om at blive medlem af Nato. Jens Stoltenberg understreger dog, at der indtil videre alene er tale om et "partnerskab" med Ukraine - ikke et medlemskab.
- Vi diskuterer, hvordan vi kan styrke vores partnerskab med Ukraine og hjælpe Ukraine med at bevæge sig i mod Nato-medlemskab.
- Vi kan styrke partnerskabet ved at mødes oftere og ved at øge den praktiske støtte, så de kan forsvare sig selv og genskabe den ødelagte infrastruktur, siger Jens Stoltenberg.
Han peger også på, at Nato-lande hjælper Ukraine med gradvist at udskifte landets militære udstyr fra Sovjet-tiden med Nato-standardudstyr.
Hvis Ukraine var egentligt medlem af Nato, ville landet være omfattet af Natos artikel 5. Det er den såkaldte musketered.
Det ville i den nuværende situation betyde, at Nato-lande skulle forsvare Ukraine direkte i tilfælde af fortsatte russiske militære angreb.
/ritzau/
Artiklen er en del af temaet Udland.
