23948sdkhjf

Ny overvågningsmetode af CO2-lager til havs

Project Greensand, der lager den første CO2 i den danske undergrund, står klar med et teknologisk nybrud, når det kommer til seismisk overvågning til havs.

Den nye overvågningsmetode gør Project Greensand i stand til at undersøge CO2-lageret ude på Nordsøen oftere og med mindre påvirkning af det lokale havmiljø.

Hvor sammenlignelige seismiske målinger traditionelt blev foretaget med års mellemrum, giver den nye overvågningsmetode bl.a. mulighed for at kontrollere CO2-lageret med måneders mellemrum.

Det giver bedre mulighed for at overvåge sandstensreservoiret Nini West, hvor Project Greensand inden længe lagrer den første CO2 i Danmark.

Det oplyser Project Greensand i en pressemeddelelse.

Lyd reflekteres tilbage

Konkret foretages målingen ved at der placeres såkaldte havbundsnoder på 16 nøje udvalgte punkter på havbunden over CO2-lageret. Disse punkter vælges på baggrund af allerede eksisterende data om undergrunden.

Fra et skib på havoverfladen sendes lyd ned gennem undergrunden til CO2-lageret. Lyden reflekteres tilbage til noderne på havbunden. Dermed kan noderne sammensætte et klart billede af, hvordan CO2-lageret ser ud på udvalgte punkter.

Fokus på udvalgte nøgleområder

Den franske virksomhed SpotLight står sammen med øvrige partnere i konsortiet bag Project Greensand og udviklingen af den nye teknologi:

- Vi er stolte af at være med til at udvikle smart og effektiv teknologi til Project Greensand, hvor vi arbejder for at vise, at der kan leveres et markant bidrag til den grønne omstilling i Danmark gennem lagring af CO2 i Nordsøen. Vi får vigtig og hyppig viden om, hvor CO2'en befinder sig i CO2-lageret - men uden at vi skal foretage de seismiske målinger af hele lagerområdet. Nu fokuserer vi på at måle på de udvalgte nøglepunkter og sammenholder disse målinger med data, der gør os i stand til at forudsige, hvor CO2'en befinder sig, siger Habib al Khatib, administrerende direktør hos SpotLight.

Tidligere billeder spiller fortsat en rolle

Når den indsamlede data fra havbundsnoderne, sammenholdes med tidligere billeder af, hvordan sandstensreservoiret ser ud, bliver Project Greensand i stand til at afdække, hvor CO2'en befinder sig dernede.

Tidligere billeder og beregninger spiller fortsat en vigtig rolle, lyder det fra Wintershall Dea:

- Vi bliver i Project Greensand mere og mere effektive og smarte i vores tilgang til monitorering og kontrol - og det er vi i Wintershall Dea stolte over at være en del af. Samtidig er vi glade for, at vi får lov til at sætte vores eksisterende viden om Nordsøen i spil for at levere markante bidrag til den grønne omstilling, siger Andreas Szabados, Asset Manager Denmark, Wintershall Dea.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094