23948sdkhjf

HySynergy når PtX-milepæl ved testkørsel

En testkørsel før jul på brintfabrikken HySynergy i Fredericia har vist, at der nu kan produceres grøn brint.

Testen er afgørende for, at fabrikken kan følge sin tidsplan og sætte gang i Fase 1, hvor målet er at nå en produktion på otte ton brint om dagen.

Det skriver Fredericia Dagblad.

Den lille portion brint, der blev produceret ved testkørslen, blev ifølge en pressemeddelelse fra Everfuel lukket ud i det fri, da brint er et grundstof, som ikke udgør nogen trussel for atmosfæren.

- Produktionen af den første portion brint er en milepæl både for Everfuel og for et grønnere samfund. Vi indfrier dermed vores løfte om snart at blive udbyder af grøn brint, og jeg er taknemmelig for vores partnere bag projektet og hele holdet, som har arbejdet målrettet for at at sikre, at vi kunne opfylde vores tidsplan på et marked, hvor forsyningskæderne er udfordrede, siger direktør Jacob Krogsgaard i samme pressemeddelelse.

Målet om at komme op på en produktion på otte ton brint om dagen forventes ifølge Everfuel at være nået i løbet af første halvdel af 2023.

Bag Hysynergy står et konsortium bestående af energiselskabet Everfuel, Crossbridge Energy A/S, energiselskaberne EWII, Trefor og Aktive Energi Anlæg, og det regionale fjernvarmetransmissionsselskab Tvis samt Energinet.

Se nøgletal for:
Læs mere om: PtX
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.578