23948sdkhjf

Ny bæredygtig sektorguide til byggeriet

Ny sektorguide fra Sustania skal fremhæve fordelene ved bæredygtigt byggeri og være med til at stimulere efterspørgslen inden for byggesektoren.
Sustania, der er en alliance af organisationer og virksomheder, som vil sætte en bæredygtig dagsorden, offentliggør på Buildings Green-messens første dag en ny sektorguide til byggeriet. Sektorguiden er blandt andet tænkt som et redskab til byggebranchen.

- Med sektorguiden vil vi gøre fordelene ved bæredygtigt byggeri mere åbenlyse for aftagerne – i særlig grad bygningsejere, investorer, byplanlæggere og beslutningstager – så vi forhåbentlig kan være med til at stimulere efterspørgslen efter bæredygtigt byggeri, fortæller Morten Jastrup, senioranalytiker ved Sustania, og uddyber:

- Vi har samlet de gode argumenter og fakta til at bakke dem op inden for syv kategorier af fordele. Det er denne meget konkrete viden, som vi mener, de skal være opmærksomme på næste gang, de går i gang med et bygningsprojekt.

De syv kategorier omfatter blandt andet produktivitet, helbred, jobskabelse, energi og investeringsafkast. Læs mere i faktaboksen nederst på siden.

Fokus på det socioøkonomiske
- Vi gør i sektorguiden mindre ud af den klassiske klimadiskussion, den mener vi, der er andre, der beskæftiger sig dygtigt med. Vores ærinde er at fremhæve de socioøkonomiske fordele, der følger med bæredygtigt byggeri i form af blandt andet større produktivitet, jobskabelse og sundhed, forklarer Morten Jastrup og forsætter.

- Sektorguiden giver et bud på, hvordan man indenfor en række af de problematikker, som virksomhederne og samfundet beskæftiger sig med, kan skære en masse ned på miljøpåvirkningen og samtidig skabe jobvækst og øge produktiviteten, hvilket igen leder til vækst. Den ser på, hvordan bæredygtigt byggeri kan spare penge i fremtiden både for det private og det offentlige, som kan bruges på kerneforretningen og bringe driftsomkostningerne væsentligt ned.

Sustania har udarbejdet sektorguiden i samarbejde med flere organisationer, private virksomheder og offentlige myndigheder, og den er den første guide i en række, som Sustania barsler med inden for flere forskellige brancher.

- Jeg synes, vi har et rigtigt godt produkt, og jeg er meget spændt på at høre, hvad folk siger til det og se hvordan de tager i mod det, siger Morten Jastrup, der håber at branchen vil tage guiden til sig, som det redskab, den er tænkt som.

Fordelene ved bæredygtigt byggeri

Produktivitet: Ordentligt lys og luft indendørs øger produktiviteten blandt medarbejderne.
Helbred: Vi bruger omkring 90 procent af vores tid i bygninger, derfor er indeklima og adgang til lys udefra vigtigt for helbredet.
Jobskabelse: Der er god dokumentation for, at stærkere ambitioner for energirenovering af bygninger kan skabe vækst i virksomheder og i samfundet.
Energi: Energibesparelser kan frigøre penge hos forbrugere og virksomheder samtidig med at de er gode for klimaet.
Byggeaffald: Genbrug af byggeaffald kan give adgang til billigere materialer og skabe mindre affald.
Værdi i gode nabolag: Investeringer i at skabe bæredygtige kvarterer kan gøre dem mere attraktive. Det kan aflæses på huspriserne.
Investeringsafkast: Flere studier viser, at det rent økonomisk kan betale sig, at gøre dine bygninger grønnere.

Kilde: Morten Jastrup, senioranalytiker ved Sustania.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062