23948sdkhjf

Partnerskab investerer halv milliard i nyt biogasanlæg

Indenfor for få år forventes første etape af et nyt biogasanlæg på Stignæs at kunne stå klar til at levere grøn biogas til op mod 30.000 naturgaskunder.

Partnerskabet bestående af Biofuel Technology Grenaa ApS og E.On har købt en 20 hektar stor grund i erhvervsområdet på Stigsnæs af Slagelse Kommune, og partnerne vil nu investere en halv milliard kroner i at bygge et nyt biogasanlæg.

Forventningen er, at det nye anlæg på sigt vil skabe mellem 50 og 70 nye arbejdspladser, når det er fuldt udbygget, og cirka 150 arbejdspladser i byggeperioden.

Det oplyser E.On i en pressemeddelelse.

Anlæg vil primært bruge halm

Planen er, at det nye biogasanlæg skal producere biogas, som kan sendes ud til kunderne via naturgasnettet, og dermed fortrænge den fossile naturgas og mindske Danmarks afhængighed af naturgas.

I modsætning til traditionelle biogasanlæg, der primært bruger gylle, skal det nye anlæg primært bruge halm. Allerede i fase et vil anlægget kunne omdanne ca. 150.000 tons briketteret halm pr. år til biogas og kun i meget mindre grad bruge flydende biomasse.

- Europa og Danmark har brug for mere vedvarende energi til både opvarmning og produktionsvirksomheder. Og derfor er der et stort behov for at få udbygget vores biogasproduktion, så vi får lokalproduceret stabil og vedvarende gas og bliver fri af russisk gas. E.On har, sammen med partnere, drevet biogasanlæg i Danmark siden 2013, og med anlægget i Stignæs tager vi en helt ny teknologi i spil, når vi producerer af restproduktet fra halm, siger Peter Jonsson, CEO i E.On Danmark.

Skibe skal levere halmen

Det nye biogasanlæg vil komme til at ligge tæt på Inter Terminals og de store bygninger på Stigsnæsværket og knap en kilometer fra Stigsnæs Erhvervshavn. Derfor er håbet også, at en del af den halm, som skal bruges på anlægget, kan leveres med skib i stedet for lastbil.

- Netop det med at finde attraktive lokationer tæt på havnenære områder giver projektet den styrke og mulighed for – til trods for at området Sjælland/Lolland-Falster har et stort potentiale af overskudshalm – at source briketteret halm fra andre steder i Danmark og Europa. Dette vil få en direkte positiv konsekvens på mængden af landtransport til anlægget, som naturligt vil blive mindre, siger Derya Topcu, CCO, Biofuel Technology A/S.

Kræver miljøgodkendelse

Projektet er opdelt i tre etaper, og forventningen er, at første etape kan stå klar inden for cirka to år, mens de sidste to etaper forventes kunne være færdigbygget inden for fem år.

Lokalplanen for området, hvor det nye biogasanlæg skal bygges, er allerede udlagt som erhvervsområde, og derfor kræver byggeriet ikke, at der skal udarbejdes en ny lokalplan. 

Købet er dog betinget af, at det nye biogasanlæg får en miljøgodkendelse. Derfor starter bygherre nu arbejdet med at lave en miljøkonsekvensrapport, som sammen med et udkast til miljøgodkendelse vil blive sendt i otte ugers høring, før det bliver afgjort, om ansøgningen kan imødekommes. 

Der bliver også lavet en arkæologisk undersøgelse af grunden, før byggeriet går i gang.

Fakta om biogasanlægget på Stignæs

  • iogasanlægget på Stignæs forventes at give 50-70 arbejdspladser til området, når det står færdigt og 150 arbejdspladser i byggeperioden.
  • Det nye anlæg vil bruge briketteret halm, et overskuds- og restprodukt fra halm. Det adskiller sig fra traditionelle biogasanlæg, der oftest bruger gylle fra landbruget, madaffald eller industriaffald.
  • Anlægget forventes at komme i drift i 2025, hvis godkendelser m.v. går som forventet.
  • Det er partnerne Biofuel Technology Grenaa ApS og E.On, der står bag projektet og investeringen.
  • E.On ejer i forvejen fem af Danmarks større biogasanlæg med partnere og står bag 10 procent af Danmarks samlede biometanproduktion.
  • Allerede i fase et vil anlægget kunne omdanne ca. 150.000 tons briketteret halm pr. år til biogas, men på sigt er det estimeret til at kunne gå op til 300.000 tons.

Kilde: E.On

Se nøgletal for:
Læs mere om: Biogas biogasanlæg
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.693