23948sdkhjf

Det sker: Erhvervslivet kan komme energi i tænketanken

Svendborg Kommune skal energirenovere sine bygninger for 72 millioner kroner. Det skal blandt andet ske ved at inddrage erhvervslivet.
Erhvervslivet får derfor mulighed for at være med i en innovativ tænketank, hvis indhold bliver præsenteret på et introduktionsmøde den 29. oktober.

- Vi inviterer erhvervslivet til at deltage i et dialogforum, hvor de kan komme med deres idéer og tanker til, hvordan vi sparer på energien. Og til det formål har vi brug for alle de gode input, som vi kan få, fortæller Jan Yttesborg fra Miljø og Teknik, Svendborg Kommune.

- Før kørte vi mindre energispareprojekter, hvor en kort tilbagebetalingstid var det vigtigste. Men nu skal vi til at arbejde med projekter, som kan finansieres af værdien af energibesparelsen, fortsætter Jan Yttesborg.

- Input'ene fra erhvervslivet skal indgå i et katalog over de tiltag, vi skal bruge til at nedsætte energiforbruget i vores bygninger. Så vi håber at se flest muligt til arrangementet - og at de selvfølgelig også får lyst til at tilmelde sig, slutter Jan Yttesborg.

Introduktionsmødet til den innovative tænketank bliver holdt mandag den 29. oktober kl. 16-18 i auditoriet på Svendborg Erhvervsskole.

Svendborg Kommunes energispareprojekt kommer til at løbe over seks år og omfatter energimærkning af hele bygningsmassen, udarbejdelse af et optimeringskatalog med input fra den innovative tænketank og investering i bygningsmassen. Foreningen GO2Green fungerer som tæt samarbejdspartner i det innovative energispareprojektet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083