23948sdkhjf

Proptech-virksomhed sikrer sig grøn kapital til vækst

Som et led i en større kapitalrejsning har Wise Home netop hentet sin første millioninvestering fra den erhvervsdrivende fond, EMDFonden. 

I juni 2022 kickstartede EMDFonden en ny investeringsstrategi, som skal sikre, at der fremover investeres massivt i lovende start- og scaleup-virksomheder, der kan minimere ressourceanvendelser og klimabelastninger gennem udvikling og anvendelse af blandt andet software, beregningsmodeller og beregningsmetoder.

- EMDFonden er en fremadsynende investor med et særligt fokus på bæredygtighedsdata, hvilket gør dem til den helt rigtige investor for os. Vi er overbeviste om, at EMDFonden kan bringe de rigtige ressourcer til bordet, der kan hjælpe os med at accelerere implementeringen af vores strategi samt at kickstarte vores tilstedeværelse på internationale markeder, fortæller Per Holst, CEO hos Wise Home, om den nyligt landede investering.

Ny investering skal kickstarte internationalisering

Wise Home blev etableret i 2016 af iværksætteren Per Holst og softwareudvikleren Lasse Ebert med ambitionen om at skabe et softwaresystem, som kan sikre fuldautomatiske forbrugsregnskaber på bl.a. el, vand og varme. Systemet tager udgangspunkt i, at alle målere i en ejendom er forbundet i et netværk, som kan udvides med tiden. 

Med den nye millioninvestering fra EMDFonden ser Wise Home ind i et 2023, hvor man klargør virksomheden til at kigge ud over landets grænser.

- Wise Homes fokus er helt i tråd med vores egne ambitioner, og vi ser store muligheder i den teknologi, Wise Home har udviklet. Vi tror på, at den kan bidrage til den grønne omstilling på bygningsområdet, hvilket er en væsentlig faktor for os i EMDFonden. Derudover ser vi et enormt vækstpotentiale for teknologien både nationalt og internationalt, siger Frank Rosager, Bestyrelsesformand i EMD Fonden.

Siden opstarten har Wise Home skabt en solid drift med mange abonnenter, og i 2022 fordoblede proptech-virksomheden næsten sin omsætning fra abonnementsservices. 

Den resterende del af Wise Homes finansieringsrunde bliver gennemført i samarbejde med Michael Ahlburg Tybring fra Atrium Partners.

Se nøgletal for:
Læs mere om: EMDFonden proptech
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.621