23948sdkhjf

DI belønner innovativt samarbejde

Solar Prism – en ny energiløsning fra Velux og Danfoss – har vundet DI Bygs pris for innovativt samarbejde 2012.
- Solar Prism bidrager til energibesparelser og har samtidig beboernes sundhed i fokus. Det er en enkel og billig måde at udvikle vedvarende energi- og indeklimaløsninger på. Løsningen er unik, da ovenlysvinduer og solenergikomponenter er indbygget i en skrå prismeflade, og sammen med energikomponenterne er installeret i en samlet boks.

Det er bestyrelsesformand Mogens Nielsen, der forklarer baggrunden for, at DI Byg i sidste uge valgte at belønne Velux og Danfoss med sin 2012-pris for innovativt samarbejde.

Med prisen ønsker DI Byg at skabe opmærksomhed omkring det innovative arbejde, der foregår i byggebranchen og på de samarbejder, der bidrager til en øget produktivitet. Det er Solar Prism et godt eksempel på. Løsningen, der er udviklet i forbindelse med renoveringen af Albertslund Kommunes mange almennyttige boliger, består af en ’kasse’, der installeres på husenes flade tag.

Indeni rummer kassen indeklima- og energikomponenter som varmepumpe, tank til lagring af varmt vand, inverter til omformning af den producerede solstrøm til vekselstrøm samt ventilationsanlæg med varmegenindvinding, der ventilerer mekanisk og genbruger varmen i luften. Alt dette leveres af Danfoss, mens Velux står bag optimeringen af arkitekturen i den præfabrikerede sammenbygning bestående af blandt andet ovenlysvinduer, solafskærmning og solceller.

Læs mere om Solar Prism i artiklen Ny indeklimaløsning afprøves i Tranbjerg
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.513