23948sdkhjf

Vestas roser Obama

Vindmølleproducenten roser den amerikanske præsident for at forlænge PTC-ordningen.
Forlængelsen af PTC-ordningen blev vedtaget i den amerikanske kongres henover nytåret, og det er helt afgørende for at holde liv i det amerikanske vindmøllemarked, mener Vestas.

I en pressemeddelelse understreger den danske vindmølleproducent, at man stadig har en stærk tro på det amerikanske marked, og at den etårige forlængelse af PTC-ordningen vil sikre ordrer i 2013.

Til gengæld mener Vestas, at de amerikanske politikere har været alt for sent ude med forlængelsen, og det kommer til at betyde, at der kun vil blive rejst få nye vindmøller i 2013. Til gengæld vil projekter, der blot er igangsat i 2013, også blive dækket af ordningen, og det ventes at få positiv betydning for vindmølleproducentens ordrebog.

Forlængelsen af PTC-ordningen får dog ikke indflydelse på de spareplaner, Vestas har sat i værk. Der kalkuleres stadig med en produktion på 5 GW i 2013 og ca. 16.000 ansatte ved årets udgang.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157