23948sdkhjf

Analytikere spår batteriskiftestationers død

Et amerikansk analyseinstitut ser ingen fremtid for elbiler baseret på batteriskift.
Amerikanske Pike Research mener, at 2013 bliver et skæbneår for batteriskiftestationerne. Problemet er nemlig, at kun en enkelt producent, nemlig franske Renault, har produceret en elbil baseret på udskifteligt batteri, og det er ganske enkelt for lidt.

Pike Research bakkes op af flere danske analytikere, og de tror, det bliver op ad bakke for blandt andet virksomheden Better Place, der netop har investeret massivt i batteriskiftestationer.

- Better Place er hårdt ramt af den generelle stagnation inden for elbiler. På den anden side er hele systemet med batteriskiftestationer også på plads nu, så der skal nok komme flere kunder til. Det bliver bare ikke så mange, som Better Place måske have håbet. Derfor tror jeg, at 2013 bliver et afgørende år for konceptet, siger Per Jørgensen Møller, formand for Dansk Elbilkomite til Ingeniøren.

Pressechef hos Better Place, Mikkel Linnet, ser dog anderledes på sagen. Han hæfter sig ved, at det først er nu, Better Place har infrastrukturen på plads, og at man allerede på den baggrund kan konstatere en stigning i salget af elbiler.

Pike Research vil dog heller ikke dømme Better Place som virksomhed ude. Analyseinstituttet hæfter sig nemlig ved, at Better Place i højere grad begynder at satse på at levere service til alle typer af elbiler – og ikke blot dem med udskifteligt batteri.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079