23948sdkhjf

Tre gange så mange MW solceller på et halvt år

Nye tal fra Energinet.dk viser, at Danmarks samlede effekt af solcellestrøm er næsten tredoblet på bare et halvt år.
Det skriver Ingeniøren.

Effekten er således siden september steget med 274 procent fra 112,29 MW til 420,54 MW, viser den seneste opgørelse fra Energinet.dk.

Med udsigten til en ændring i støtten til solcellestrøm havde mange danskere i efteråret travlt med at investere i solceller, inden en ny ordning blev indført. Det er ifølge Ingeniøren formentligt den primære forklaring på den voldsomme stigning.

Geografisk er det især i Jylland, at de mange solceller pryder tagene, og Aarhus Kommune har taget føringen. Med en samlet effekt på 12.471 kW fordelt på 2507 anlæg har kommunen således landets største samlede effekt, skriver Ingeniøren.

Efter Aarhus Kommune er det i kommunerne Vejle, Viborg, Skive og Silkeborg, der er installeret den største effekt. Først på 16. pladsen dukker en ikke-jysk kommune op – nemlig Næstved.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079