23948sdkhjf

Jysk Energi anklager konkurrent for brug af ufine metoder

Det er ulovlig markedsføring, når selskaberne bag Sinus Energi sender breve ud til flere tusind forbrugere og opfordrer dem til at vælge Sinus Energi. Det mener Jysk Energi.
Jysk Energi – det tidligere NOE – har netop vundet retten til at levere el til 100.000 jyske hjem. Jysk Energi vandt tidligere på ugen forsyningspligtsbevillingen, fordi selskabet havde tilbudt den laveste elpris. Men allerede få dage efter Energistyrelsen har udpeget selskabet som vinder, ser Jysk Energi nu igen ud til at skulle kæmpe om kunderne. Sinus Energi i Ikast, der er et fælles selskab stiftet af 18 midt- og vestjyske energiselskaber, forsøger nemlig at kapre elkunder fra Jysk Energi.

Jysk Energi har således erfaret, at mange af selskabets kunder i tirsdags modtog breve fra de netselskaber, de hidtil har været tilsluttet. Brevene opfordrer ifølge Jysk Energi kunderne til at vælge Sinus Energi, og det antydes at dette selskab kan tilbyde en bedre pris ende Jysk Energi, der altså netop har vundet bevillingen på grund af sin lave pris.

Jysk Energi kalder fremgangsmåden for ulovlig.

Derfor mener Jysk Energi brevene er ulovlige
- Brevet er ulovligt, fordi de selskaber, som står som afsender ikke må genbruge adresserne fra deres vand-, kloak-, fjernvarme- eller elnetselskaber og stille dem til rådighed for et elhandelsselskab. Det står præcist i bekendtgørelse nr. 635, som første gang blev gældende 27. juni 2005, skriver Jysk Energi på sin hjemmeside.

- Brevet er desuden ulovligt, fordi brevet varsler, at alle kunder bliver kontaktet af servicemedarbejdere. Det er ulovligt, at tage telefonisk kontakt til kunder, som ikke har givet tilladelse til dette. Skriver Jysk Energi videre på hjemmesiden, og fremhæver desuden, at brevet også sendes til kunder, der har sagt nej tak til reklamer, hvilket heller ikke er tilladt.

- Brevet slipper igennem dette nåleøje, fordi det er afsendt som et officielt brev fra det kommunale elselskab, men det er et reklamefremstød, skriver Jysk Energi.

Struer Forsyning afviser anklage fra Jysk Energi
Hos Struer Forsyning, der er et af de 18 energiselskaber bag Sinus Energi, afviser direktør Knud Schousboe over for P4 Midt&Vest anklagen fra Jysk Energi.

- Han (red. Flemming Poulsen, direktør i Jysk Energi) fortæller, at han har fået tildelt 100.000 kunder, men der er nul kunder i hans portefølje. Han har fået retten til nogle kunder, men der kommer ingen kunder i den nye forsyningspligt, uden at de aktivt skal tage stilling til det, siger Knud Schousboe til P4 Midt&Vest.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078