23948sdkhjf

Flest fra solcellebranchen ved New Energy Husum 2013

Udstillere inden for solceller og små vindmølleanlæg dominerer dette års messe i det nordtyske. Solcellebranchen alene udgør en fjerdedel af udstillerne.
New Energy Husum sætter fra den 21. til 24. marts 2013 fokus på energieffektivt byggeri, elektromobilitet og oplagringsteknologier. Og igen i år er sol- og vindenergi de brancher der er stærkest repræsenteret på fagmessen.

Med 75 af de i alt 300 udstillere udgør solcellebranchen således den største udstillerandel på messen i 2013.

- Heldigvis har krisen på solcelleområdet ikke betydet en nedgang i udstillerantallet sammenlignet med sidste år, fortæller Peter Becker, direktør for Messe Husum & Congress og fortsætter:

- Det skyldes helt generelt, at de stigende strømpriser har sat større fokus på egenforbrug af solenergi. For husejere og industrivirksomheder er det fortsat attraktivt med solcelleanlæg på trods af nedskæringerne i støtten.

Den vigtigste messe for små vindmølleanlæg
For branchen for små vindmølleanlæg er New Energy Husum ifølge arrangørerne den vigtigste messe på verdensplan. Og med 65 udstillende virksomheder fra 12 forskellige lande er området for små vindmølleanlæg det næststørste område på messen efter solcellerne.

- De små vindmølleanlæg får en stadig større betydning, siger Peter Becker og uddyber:

- Også her ser man en tendens mod egenforbrug. På trods af den lave støtte er det således muligt at drive et anlæg på økonomisk vis. Et lille vindmølleanlæg bliver interessant for alle dem, der ønsker at være uafhængige af de store strømselskaber.

Energioplagring fylder mere i år
- Energioplagring er et vigtigt fremtidsområde, som vi som messeselskab for første gang tager fat i her i 2013, forklarer messechef Peter Becker. Ved energioplagringsforummet den 22. marts i NordseeCongressCentrum vil en række eksperter belyse den aktuelle situation for teknologierne, sætte fokus på energiskiftet i varmesektoren og diskutere mulighederne for varmeoplagring i jorden.

Emnet energioplagring indtager en større plads på dette års messe. Antallet af udstillere er sammenlignet med sidste år steget. Ved i alt 10 messestande har de messebesøgende mulighed for at indhente information om de forskellige energioplagringsløsninger såsom blybatterier eller lithium-ion-teknologi.

Om New Energy Husum
Siden 2002 har New Energy Husum dannet rammerne for den decentrale energiproduktion med alle former for vedvarende energi. Messens emner og teknikker omfatter alt fra små vindmøller (op til 30 kW), biogas, fast biomasse (piller, brænde og flis til varmeanlæg), soltermisk energi, solceller, elektromobilitet til geotermisk energi tæt på jordoverfladen, energioplagring, energieffektive bygninger og drift af små kraftvarmeanlæg.

Fra den 21. til den 24. marts 2013 mødes eksperter og førende producenter igen i den nordfrisiske by Husum for at sætte kursen for innovationer på et marked, der er i ekstrem hurtig udvikling.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078