23948sdkhjf

Solrød og SEAS-NVE i nyt partnerskab

SEAS-NVE skal hjælpe Solrød Kommune med at indfri de ambitiøse mål, som indgår i kommunens klimaplan.
Solrød Kommune har med vedtagelsen af klimaplanen besluttet at reducere udledningen af drivhusgasser med 50 procent fra 2010 til 2025 og arbejder med energieffektiviseringen på to fronter.

På den ene side står klimaproblematikken, hvor kommunen som minimum skal opfylde EU's krav om, at 30 procent af energiforbruget i 2020 skal være baseret på vedvarende energi. På den anden side skal der være forsyningssikkerhed, hvorfor kommunen satser på effektive løsninger indenfor vedvarende energi.

Med det nye partnerskab mellem Solrød Kommune og SEAS-NVE skal energiselskabet nu hjælpe kommunen med at indfri sine mål.

- SEAS-NVE har bevist, at de kan hjælpe borgere og virksomheder med at opnå solide energibesparelser, ligesom de er langt fremme med spændende udviklingsprojekter indenfor vedvarende energi, og derfor ser vi SEAS-NVE som en naturlig partner, der kan hjælpe os med at indfri vores klimamål, siger borgmester Niels Hörup, Solrød Kommune.

88.900 ton mindre CO2
Solrød Kommune har i klimaplanen opstillet konkrete mål for en reduktion af CO2 udledningen på ikke mindre end 88.900 ton. Det skal ske inden for de tre hovedområder; varme, elektricitet og transport.

SEAS-NVE er allerede nu i gang med at analysere ventilationsanlæggene i Solrød Kommunes bygninger i bestræbelserne på at finde besparelser på både varme og el.

- Solrød Kommune arbejder både visionært og ansvarligt med klimaudfordringen, og derfor er vi naturligvis stolte over, at de vælger os som energipartner, siger markedsdirektør Ole Vestergaard, SEAS-NVE.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109