23948sdkhjf

Der er penge og energi at spare i sommerhusene

Når fritidshuse nu er omfattet af BoligJobordningen, vil det skabe efterspørgsel blandt virksomheder i især yderområderne, hvor sommerhusene ofte er placerede.
Og det er godt nyt for både de små virksomheder og for sommerhusejerne, der kan energirenovere for langt færre penge, end de skal bruge i helårsboligen, lyder det fra Tekniq Installatørernes organisation.

Det samlede energiforbrug i de godt 220.000 fritidshuse i Danmark er steget med 95 procent siden starten af 1980’erne, og et gennemsnitssommerhus har i dag et elforbrug på 3.500 kWh. Det viser den nyeste rapport på området fra Statens Byggeforskningsinstitut, der udkom i marts i år.

– Det er en meget voldsom stigning i energiforbruget. Man siger, at en gennemsnitlig dansk familie i et parcelhus har et elforbrug på 4.500 kWh på årsbasis. Stigningen hænger sammen med, at sommerhusene bliver brugt mere, har utidssvarende energiløsninger og indeholder mere luksus end tidligere som for eksempel moderne køkkener med flere apparater, spabade og lignende, siger Søren Rise, der er chefkonsulent i teknisk afdeling i Tekniq.

Kortere tilbagebetalingstid
Søren Rise understreger samtidig, at energirenovering i sommerhuse adskiller sig markant fra energirenovering i et typisk parcelhus, da man typisk kan opnå meget med en mindre investering, ligesom tilbagebetalingstiden er kortere.

– Sommerhuse er typisk mindre end et parcelhus, og man kan derfor bruge en anden type varmepumpe, som er væsentligt billigere i materialeudgifter. Herudover falder energiudgiften drastisk, fordi sommerhuse meget ofte er opvarmet med elvarme, som er en af de absolut dyreste opvarmningsformer. Investeringen er altså ofte mindre end i parcelhuse, og den årlige besparelse er ofte højere, siger Søren Rise.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142