Bornholm vedtager markant energiø-oprustning
Af Bornholm får nu et rigtigt sekretariat rådhuset i Rønne, hvor en medarbejder snart bliver til fire, som skal arbejde udelukkende for, at hele ø-kommunen får maksimalt udbytte af den kommende energiø.
Det står klart efter, at et flertal på 13 ud af de 23 medlemmer af kommunalbestyrelsen på et byrådsmøde torsdag aften har vedtaget at ansætte tre ekstra medarbejdere udover den ene, som lige nu arbejder fuldtid på projektet.
Bag beslutningen står Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Bornholmerlisten og Kristendemokraterne, mens Enhedslisten, Venstre og løsgængeren Jonna stemte imod borgmesteren Jacob Trøsts forslag.
Fire til en begyndelse
– Jeg er blevet helt overbevist om, at det er helt afgørende, at vi gør en særlig indsats i forhold til energiøen, sagde borgmester Jacob Trøst (K) på byrådsmødet, skriver Tidende.
Borgerlistens Kirstine van Sabben mener, at en stab på fire energiø-medarbejdere måske kun er tilstrækkeligt i opstartsfasen., og mener, at oprustningen er en investering som gør, at Bornholm kan få mere ud af det store anlægsprojekt
I dagsordenen til aftenens møde have kommunaldirektør slået alarm om bemandingen af energiø-sekretariatet, fordi energiøen berører næsten alle kommunens arbejdsområder. Hun skrev ligeud, at arbejdsbyrden allerede nu har nået et omfang, hvor hun ikke længere kan garantere, at alle Bornholms interesser bliver varetaget.
Kommunalt sparekatalog truer
Enhedslisten, Venstre og løsgænger Jonna , er ikke klar til at lade kommunekassen betale tre nye medarbejderes første år i energiø-sekretariatet.
Blandt andet pegede Morten Riis, gruppeformand for Enhedslisten på, at kommunen forud for efterårets budgetforhandlinger står med et sparekatalog på 119 millioner kroner.
Beslutningen om tre nye medarbejdere koster kommunen 1,5 mio. kr. i 2023. Det betyder også, at der i Bornholms kommende budgetforlig skal afsættes midler til at drive sekretariatet i perioden 2024-2026, fremgår det af dagsordenen for byrådsmødet den 23. marts 2023.
Kommunale politikområder som berøreres af Energiø Bornholm
Erhvervspolitik |
Erhvervspark, herunder udvælgelse af erhverv til en mulig erhvervspark, samspil mellem virksomheder, testsite, forskning og innovation |
Beskæftigelsespolitik |
Ny jobs i forbindelse med energianlæg og følgeerhverv skal undersøges for omfang, potentialer og match med tilgængelige kompetencer. |
Naturpolitik |
Natur- og landskabsbeskyttelse herunder forbedring og genopretning. Der skal desuden ske en indpasning af landanlæg og mulig erhvervspark. |
Uddannelsespolitik |
Der skal arbejdes for at lærlinge indtænkes i anlægsfasen samt i driftsfasen. Der skal være en fællesretning for uddannelsespolitikken, så der er et stærkt samspil mellem uddannelsesaktører herunder Campus Bornholm og uddannelsesinstitutioner med interesse for Energiø Bornholm. |
Boligpolitik |
Der skal arbejdes for etablering af flest mulige permanente boliger i forbindelse med den tilrejsende arbejdskraft i anlægsfasen for Energiø Bornholm. |
Velfærdspolitik |
I kraft af den øgede aktivitet på Bornholm skal det sikres, at der er tilstrækkelig kapacitet på velfærdsområderne |
Kilde: Bornholms Regionskommune
Artiklen er en del af temaet Energiøer.
