23948sdkhjf

Ørsted klar til flere havmøller  i Taiwan

To havvindemølleparker på 920 MW forventes at stå færdige i 2025

Alle VVM-godkendelser er på plads og helt tilbage i juni 2018 fik Ørsted retten til at opføre havvindmølleparkerne Greater Changua 2b og 4 på 920 MW. Nu har koncernen så truffet den endelige investeringsbeslutning, oplyser man i en pressemeddelelse.

- Dagens investeringsbeslutning er et synligt bevis på, at Ørsted er klar til at opføre og drive store havvindmølleprojekter i Taiwan, konataterer Peter Mejnert Kristensen, der er regionsdirektør for Ørsted i Asien og Stillehavsområdet.

Landechef for Ørsted i Taiwan, glæder sig også over beslutningen.

- Vi er stolte over, at projekterne, som de første i Asien og Stillehavsområdet, vil anvende de miljøvenlige sugebøttefundamenter. Med støtte fra leverandører og interessenter er Ørsted klar til at starte et nyt kapitel for havvind i Taiwan i harmoni med natur og lokalsamfund.

Vindmølleparkerne kommer til at ligge 35-60 km ud for Changuas kyst. Ørsted forventer at gå igang med anlægsfasen på land i år, mens man regner med at havvindmølleparkerne står færdige inden udgangen af 2025.

Projekterne vil blive finansieret af Ørsted-koncernen i kombination med gæld optaget i Taiwan med Ørsted A/S som garantistiller.

Greater Changhua 2b og 4

  • Kapacitet: 920 MW
  • Sted: 35-60 km ud for Changhua Countys kyst i Taiwan
  • Vanddybde: 23,8 m – 44,1 m
  • Vindmølleparkens størrelse: 185 km2
  • Kapacitet pr. vindmølle: 14 MW
  • Forventes afsluttet: ved udgangen af 2025

Ørsted

Ørsteds øvrige havvindmøller i Taiwan

  • Havvindmølleparkerne Greater Changhua 1 og 2a ligger 35-60 km fra Changhua Countys kyst, har en kapacitet på ca. 900 MW og kan forsyne en million taiwanske husstande med grøn energi. Ørsted forventer at idriftsætte de resterende af parkens vindmøller i 2023.
  • Greater Changhua 1 på 605 MW ejes af Ørsted (50%) og Caisse de dépôt et placement du Québec (CDPQ) og Cathay PE, der tilsammen har en ejerandel på 50 %.
  • På Greater Changhua 1 finder man ReCoral by Ørsted, det første projekt i verden der har til formål at undersøge, om man kan dyrke koraller på havvindmøllefundamenter med henblik på at bidrage til genoprettelsen af verdens koralrev.
Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.989