23948sdkhjf

Tocifret millionminus hos Insero

Regnskabet for 2012 viser et resultat på minus 62 mio. kr., og forventningen er, at Insero også vil køre med underskud næste år.
Inseros regnskab for 2012 viser et resultat på -62 mio. kr. Størstedelen af det negative resultat skyldtes en værdiregulering af Inseros aktier i Dong, på netto -58,4 mio. kr., som følge af at Dong-aktierne er reguleret til optionsværdien i overensstemmelse med regnskabsprincippet.

- Insero har en egenkapital på 662 mio. kr. Vores kapitalforvaltning er balanceret mellem risikofyldte investeringer i iværksættere, Dong-aktier og en forsigtig kapitalforvaltning. Vores 2012 resultat viser vækst i omsætning, flot resultat på kapitalforvaltning, men ender ud negativt på grund af en værdiregulering af Dong-aktierne, forklarer formand Ulrik Kragh.

Forventningerne til de kommende år er, at Insero også vil køre med underskud næste år, men at datterselskaberne inden for en femårig periode vil begynde at få sorte tal på bundlinjen.

Strategi 2020
I anledning af, at Insero i 2013 har fem års jubilæum, lancerer fonden en langsigtet strategi for hele koncernen frem mod 2020. Strategien viser vejen for, hvordan Insero skal investere sin kapital og kompetencer for at skabe mest mulig vækst i lokalområdet.

- I Insero startede vi med at opbygge skelettet i organisationen, og de sidste par år har Insero fået muskler i form af videnstunge datterselskaber. Strategi 2020 handler om, hvordan vi bygger ovenpå, og hvordan vi sætter Inseros muskler optimalt i spil, forklarer Ulrik Kragh.

Strategien bygger videre på den hidtidige strategi med fokus på faglige områder: e-mobilitet, geoenergi, IT i energi og energi/byggeri.

- Insero har lagt en strategi som er proaktiv. Vi vil gå forrest ved at investere i iværksættere, udvikle nye projekter, og investere i iværksættere og uddannelse. For eksempel vil vi investere massivt i at styrke innovationskraften i lokalområdet gennem opbygning af udviklingsprojekter og levende laboratorier, siger Ulrik Kragh.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079