23948sdkhjf

International interesse for biogas i Tønder

Ni danske og udenlandske virksomheder har deltaget i prækvalifikation på Danmarks største biogasanlæg.
Både herhjemme og i udlandet er der interesse for det kommende biogasanlæg i Tønder.

Anlægget bliver Danmarks største biogasanlæg, og både danske, tyske, svenske og norske virksomheder har ønsket at give tilbud på den store byggeopgave, oplyser direktør Bo Asmussen fra Envo Group, der sammen med en argentinsk investor står bag etablering og drift af Biogas Tønder.

Envo Group har netop gennemført en prækvalifikation på etablering af biogasanlægget i Tønder i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma Grontmij, og her deltog i alt ni danske og udenlandske virksomheder.

Ved en prækvalifikation anmoder interesserede virksomheder om at komme i betragtning til at give konkrete tilbud på en byggeopgave.

- Vi er meget tilfredse med resultatet af prækvalifikationen på Biogas Tønder. Den store interesse for at få del i opgaven understeger omfanget og betydningen af det kommende anlæg i Tønder, siger Bo Asmussen.

Af de ni virksomheder er der nu udvalgt fire til at deltage i et egentlig udbud. De fire er valgt ud fra en vurdering af, at de har både den tilstrækkelige finansielle og tekniske kapacitet til at opfylde en så omfattende kontrakt.

De fire udvalgte firmaer er Burmeister Wain Scandinavian Contractor A/S, Krüger A/S, Purac AB og SFH Group A/S.

Udbuddet ventes afviklet i løbet af sommeren, så kontrakten kan underskrives til efteråret. Selve byggeriet af Danmarks største biogasanlæg går efter planen i gang i oktober/november i år. Ind til videre går alt efter planen.

- Projektets fremdrift er rigtig god. Vi følger tidsplanen. Samtidig glæder vi os over den store interesse og opbakning fra lokalsamfundet, både fra landmændene, landbrugets organisationer, kommunens borgere og Tønder Kommune, siger Bo Asmussen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063