23948sdkhjf

Nye tal: Danmark tjener milliarder på salg af billig diesel

Grøn tænketank kalder Danmark for et fossilt "skattely"

Der var engang, hvor det kunne betale sig for bilferierende danskere at vente med at tanke diesel, til de havde krydset grænsen til Tyskland. Sådan er det ikke mere.

Stigende afgifter hos vore naboer i syd har medført, at diesel i dag er billigere i Danmark. Det gælder også i forhold til Sverige.

Et nyt estimat fra Skatteministeriet lyder, at salget vil ende på 700 millioner liter i år, og det giver en indtægt til staten på 2,5 milliarder kroner.

Det skriver Klimamonitor.

- Vi fungerer som et skattely, siger Torsten Hasforth, cheføkonom i den grønne tænketank Concito, til Klimamonitor.

Tænketanken har tidligere været fremme med en lignende kritik, uden at politikerne har hævet afgiften. Det har ført til stigende grænsehandel med diesel.

Tallene er kommet frem, efter Alternativet har bedt Skatteministeriet om dem. 

Folketingsmedlem Noah Sturis fra Alternativet, kalder det "vildt". 

- Og rystende at Danmark, der bryster sig af at være grønt foregangsland, går den anden vej her, siger Noah Sturis til Klimamonitor.

Den grænsehandlede diesel vil i år udgøre cirka 1,862 millioner ton CO2 eller 4,23 procent af Danmarks udledninger.

Klimamonitor bad sidste uge om at få en kommentar fra skatteminister Jeppe Bruus (S), men det lykkedes ikke, inden han gik på påskeferie.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078