23948sdkhjf

Politikere åbner op for løsning på solcelleklemme

Politikerne er på vej med løsning til de solcelleejere, der ikke er kommet med på den gamle nettomålerordning, på trods af at de har købt deres anlæg inden fristen den 19. november 2012.
Konkret drejer problemstillingen sig blandt andet om indberetning af stamdatabilag til energiselskaberne. Den sag startede for alvor med et indslag i Kontant på DR1, hvor det blev beskrevet, hvordan en kunde ikke kunne komme på den gamle ordning, fordi stamdatabilaget ikke var vedhæftet indberetningsblanketten korrekt.

Men nu er der en løsning på vej.

Politikerne på Christianborg har fået øjnene op for problemstillingen omkring solcelleejere, der ikke er kommet med på den gamle nettomålerordning, på trods af at de har købt deres anlæg inden fristen den 19. november 2012.

Det sker, efter TEKNIQ og Dansk Solcelleforening onsdag den 8. maj havde foretræde for energipolitisk udvalg.

Konkret drejer problemstillingen sig blandt andet om indberetning af stamdatabilag til energiselskaberne. Den sag startede for alvor med et indslag i Kontant på DR1, hvor det blev beskrevet, hvordan en kunde ikke kunne komme på den gamle ordning, fordi stamdatabilaget ikke var vedhæftet indberetningsblanketten korrekt.

– Hverken forbrugere eller installatører kan være tjent med, at overgangsordningen fra den gamle til den nye ordning er blevet så kompliceret og bureaukratisk, at kunder, der har købt deres solcelleanlæg i tide, ikke kommer med på den gamle ordning. Det koster forbrugerne mange penge, ligesom installatører kan risikere at blive draget ind i et erstatningsspørgsmål, siger Søren Rise, der er chefkonsulent i TEKNIQ og fortsætter:

– Vi har forhørt os blandt installatørerne, og vi ved på den baggrund, at netselskaberne har håndteret hele overgangsfasen vidt forskelligt, ligesom der har været lange sagsbehandlingstider, så fejl ikke er blevet opdaget. TEKNIQ anslår, at der er omkring 200 eksempler på solcellekunder, der ikke kan komme på den gamle ordning, selv om indberetningen er sendt i tide.

Søren Rise tilføjer, at reglerne i overgangsperioden desuden er så stramme, at det ikke er muligt at ændre i den oprindelige indberetning overhovedet.

– I det tilfælde at leverandøren ikke kan levere det solgte produkt, kan installatøren ikke bare installere et tilsvarende anlæg. Det er endnu en bureaukratisk klemme, der er skabt i lovgivningens hast, siger Søren Rise.

Konkret ønsker TEKNIQ og Dansk Solcelleforening, at man laver en dispensation, så de klemte boligejere, der har købt anlægget i tide, kan lave en ny indberetning – uden fejl.

Efter foretrædet den 8. maj, hvor politikerne blev gjort opmærksomme på problemstillingen, er der umiddelbart en vilje til at skride ind og løse de problemer, der er opstået i overgangsfasen. Meldingen fra De Radikale, Venstre og SF er overfor TEKNIQ, at man er åbne over for at tilgodese boligejere, som er kommet i klemme.

– Der kommer ikke til at være tale om en ny frist, idet vi kun vil se på sager, hvor der er lavet en indberetning til energiselskabet i tide. I de tilfælde hvor der er sket fejl, som først er opdaget efter fristen, bør det kunne løses, og det skal vi kigge på, siger energiordfører Rasmus Helveg Petersen (RV).

I Venstre slår energiordfører Lars Christian Lilleholt desuden fast, at der er behov for at få sagen afsluttet hurtigt.

– Der var meget travlt i perioden op til deadline for indberetningerne, og det kan give anledning til fejl. Det drejer sig om et par hundrede boligejere, som er ramt af en dum sag, som bare skal løses med det samme, siger Lars Christian Lilleholt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058