23948sdkhjf

Energinet flytter omformerstation ved Solhøj: Her er den nye placering

Energinet har netop offentliggjort planerne for en ny plaering af den kommende omformerstation ved Solhøj i Høje-Taastrup Kommune.

På baggrund af de svar, der er indkommet i forbindelse med første høringsfase i november sidste år, har Energinet besluttet at flytte stationen til et nyt område om mod banen og Ring 5, hvilket minimerer antallet af lodsejere og naboer, der bliver påvirket af stationen.

Det skriver Energinet i en pressemeddelelse.

- Vi har hele tiden kigget på placeringen tæt på Ring 5, industriområdet og jernbanen. Den ligger optimalt i forhold til de eksisterende luftledninger, som vi skal koble os på, og samtidig vil den genere relativt få lodsejere og naboer. Oprindeligt havde vi afskrevet den, fordi der muligvis var andre planer for området. Vi har fået mange høringssvar, der handler om, at man ønsker en anden placering, end vi oprindeligt havde lagt op til, og det har vi lyttet til, siger Tove Krogh Stockmarr, der er projektleder for plan og miljø i Energinet.

Supplerende høring

Miljøstyrelsen indleder i dag den supplerende høring af idéoplægget til indholdet af miljøkonsekvensrapporten for landanlæggene til Energiø Bornholm. Den supplerende høring igangsættes, blandt andet fordi Energinet nu har udpeget den nye placering af stationen ved Solhøj, som ikke var en del af den første høring i november 2022.

Den kommende station fylder omkring 50 hektar, hvoraf de ca. 18 hektar er tekniske anlæg, som indhegnes, mens det resterende område er adgangsveje, regnvandsbassiner og ikke mindst afskærmende beplantning, der skal minimere de visuelle gener for naboerne. 

Miljøvurderingen omfatter et areal på 103 hektar, fordi der blandt andet skal etableres overgangsmaster fra de eksisterende luftledninger, der krydser gennem området. Samtidig kan der blive brug for arbejdsarealer og oplagspladser i forbindelse med byggeriet, og det kræver at området først er miljøvurderet.

Kontakt med lodsejere

Energinet har i sidste uge været i kontakt med lodsejere og naboer til den kommende station for at fortælle om den videre proces.

- Vi har været ude hos lodsejere og naboer og fortælle om vores planer for projektet. Det er selvfølgelig en svær situation for den enkelte, som er præget om usikkerhed om, hvad der nu skal ske. Derfor er det vigtigt, at vi får en god snak om deres bekymringer og ønsker, så vi kan tage bedst mulige hensyn, siger Tove Krogh Stockmarr.

Kabelrute er valgt

Med den supplerende høring lægger Energinet sig også fast på den kommende ruteføring for kablet fra Energiø Bornholm. 

I det oprindelige oplæg var der to forskellige steder, kablet kunne føres i land: Enten ved Vallø Strand syd for Køge eller Karlstrup Strand mellem Solrød og Karlslunde. 

Energinet har nu valgt det nordlige punkt ved Karlstrup Strand, der giver den korteste kabelstrækning på land på kun 8 km.

Artiklen er en del af temaet Energiøer.

Se nøgletal for:
Læs mere om: energiø bornholm
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.573