23948sdkhjf

Nordic Solar indgår elkøbsaftaler med tre virksomheder

Nordic Solar, som åbner Højby Solpark nær Odense den 15. august, har indgået PPA-aftaler, der skal forsyne tre danske virksomheder med grøn strøm. 

Det drejer sig om virksomhederne Fuzion, Fipros og Ewii, der skal aftage strøm til en fast pris over en 10-årig periode for Fuzion og Fipros' vedkommende, samt en 11-årig periode for Ewii. 

Efterspørgslen efter solenergi er konstant stigende, og det glæder Nordic Solar at kunne bidrage til den grønne omstilling hos flere virksomheder.

- Vi ønsker hos Nordic Solar at bidrage til, at flere danske virksomheder kan benytte vedvarende energi og styrke deres grønne indsatser. Vi sætter pris på visionære virksomheder, som vil være med til at styrke den grønne omstilling, og derfor er vi utroligt glade for at have indgået en ny aftale med Fuzion, Fipros og Ewii, siger CIO hos Nordic Solar, Holger Bang.

Nordic Solar forventer at tilføje yderligere aftagere i den nærmeste tid på den resterende kapacitet.

Fuzion og Fipros

Fuzion vil årligt aftage 13 GWh eller ca. en tredjedel af Højby Solparks samlede produktionskapacitet på 32 MWp.

- Der er en del usynlige miljøpåvirkende faktorer ved it-drift, som vi har et stærkt ønske om at reducere. Både fordi vi selv har ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling, men også fordi vi oplever et stigende ønske fra vores kunder om at kunne tilvælge grøn strøm. Med vores nye aftale for Nordic Solar og Højby Solpark, kan vi nu i højere grad imødekomme disse ønsker, siger CEO hos Fuzion, Christian Holm Christensen.

Fipros, som er en fynsk lønproducent af fødevarer og fødevareingredienser, vil med den nye 10-årige aftale aftage 3,9 GWh eller 10 procent af Højby Solparks samlede produktionskapacitet. 

- Socialt ansvar er fundamentet i vores ledelsesprioritering, og vi har et stærkt ønske om at mindske vores klimaaftryk. Derfor er vi også utrolig glade for den indgåede aftale med Nordic Solar, som særligt bidrager til vores mission og prioriteringsområde om ansvarligt forbrug og produktion, siger Conny Twisttmann, der er CEO hos Fipros.

Samarbejde om PPA-aftalerne

PPA-aftalerne for Højby Solpark er udarbejdet i et samarbejde mellem Nordic Solar og energikoncernen Ewii, der er leverandør af el, vand, fjernvarme og fiber. 

- Vi er meget glade for vores samarbejde med Nordic Solar, og for at vi har fået lov til at være en del af projektet og agere et trygt bindeled mellem producenten og aftagervirksomhederne. PPA-aftaler med flere og flere er til stor gavn for den grønne omstilling, og derfor er det dejligt at kunne støtte virksomhederne i at omlægge deres elforbrug til mere miljøvenlig strøm, siger Louise Knutsson, Lead Analyst hos Ewii.

Energikoncernen er som nævnt en af de tre nye aftagere af energien fra Højby Solpark. Ewii har lavet en 11-årig aftale for 12 procent af solcelleparkens kapacitet svarende til 5 GWh om året. 

Foruden samarbejdet med Fuzion, Fipros, og Ewii, har Nordic Solar samarbejdet med rådgivningsvirksomheden Our New Energy i forbindelse med indgåelsen af PPA-aftalerne. 

Herudover etableres Højby Solpark i samarbejde med GreenGo Energy og Mols Consulting, som har hjulpet med at etablere solparken med et særligt fokus på biodiversitet.

Se nøgletal for:
Læs mere om: ppa elkøbsaftale
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.562