Susan Münster, direktør, Danske Vandværker. Foto: Bo Nymann

Af Susan Münster, direktør i Danske Vandværker.

Med både den politiske aftale om Grøn Fond og den seneste aftale om et grønt Danmark er der kommet velfortjent fokus på vores natur og drikkevand. Aftalerne kan være med til at sikre, at vi får skabt et grønnere Danmark med større synergi i indsatserne og med bedre vilkår for vores grund- og drikkevand.

Men det er afgørende, at udmøntningen af aftalerne sker effektivt og med bredt fokus på drikkevandet. Ellers når vi ikke i mål.

Epokegørende aftaler

Med den politiske aftale omGrøn Fond fra april er der afsat en ramme på 100 mio. kr. årligt i 2026-2027 til investeringer i renere drikkevand. Den nærmere udmøntning af rammen skal først forhandles. Her bør de mange nye midler bruges, så der sikres sammenhængende beskyttelse af de områder, som er strategisk vigtige for indvindingen af drikkevand.

Den grønne trepart, som blev enige om en aftale om et grønt Danmark tilbage i juni i år,har først og fremmest fokus på at mindske CO2-udledningen og gøre op med forureningen af fjorde og farvande. Men drikkevandet er også en del af aftalen og må ikke drukne i andre vigtige hensyn som klima og iltsvind.

Synergi i indsatserne

I det perspektiv er det positivt, at vi nu får Danmarks grønne arealfond, som de facto samler en række indsatser, der skal bruges til blandt andet at rejse skov og opkøbe de landbrugsarealer, som i særlig grad truer vandmiljøet. De 40 milliarder kroner i fonden har potentiale til at blive et stort skridt i den rigtige retning. Selv om den grønne trepart ikke har haft drikkevand som særligt fokusområde, så er det helt essentielt, at man formår at skabe synergi i indsatserne. Mere skov og flere beskyttede områder giver alt andet lige et afgørende bidrag til at fremtidssikre drikkevandet.

Drikkevandsbeskyttelse bør være et helt centralt element i omlægningen af det danske areal. Med aftalen i den grønne trepart skal regeringen senest i 2027 tage stilling til, hvordan der på baggrund af den nationale kortlægning skal sikres en samlet beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder.

Beskyttelsen skal i hus

Men det kræver en målrettet implementering, hvor vi løbende udruller modellen for grundvandsparker i hele landet, baseret på Miljøstyrelsens nu afsluttede pilotprojekt på Fyn. Projektet har identificeret de sårbare grundvandsdannende områder gennem en ny metode, der undersøger grundvandsdannelsen og transporttiden til boringerne. Resultatet er, at vi nu helt konkret ved, hvor der skal sættes ind på Fyn for at beskytte drikkevandet. Kortlægningen skal gennemføres på tværs af landet, og her ser vi gerne, at udrulningen sker hurtigere end den treårige periode, der er lagt op til i aftalen: Modellen for udpegning er jo på plads, så hvorfor vente?

For at kunne pege på, hvor beskyttelsen konkret skal ske, skal der tages højde for lokale forhold. Derfor skal kommuner, vandforsyninger og Miljøstyrelsen bruge resultaterne til at lave konkrete vurderinger af beskyttelsesbehovet på de områder, som kortlægningen identificerer som sårbare. Krav til løbende, konkrete vurderinger vil sikre, at vi rent faktisk beskytter de steder, hvor vi indvinder vand til drikkevand. Vi har altså kortlægningen, vi har metoden – nu skal beskyttelsen bare også følge den konkrete udpegning, så vi sikrer vores grundvand for kommende generationer.

Overlap i lavbundsjorde og grundvandsbeskyttelse

Men allerede nu er der oplagt at sætte først og stærkest ind de steder, hvor der er synergier. Udtagningen af lavbundsjorde kan i omkring 10 procent af BNBO-arealerne sikre både klima, natur og grundvandsbeskyttelse. Data viser et hidtil ikke identificeret overlap mellem lavbundsjorde og knap en femtedel af de boringsnære beskyttelsesområder. Heraf er omkring halvdelen af lavbundsjordene allerede beskyttet natur af §3-forbud. 

Det giver mulighed for at søge tilskud til udtagning af lavbundsjorde i de resterende 10 procent af BNBO-arealerne, svarende til 1.000 hektar, som kræver en indsats. Her kan samtænkning og en koordineret indsats altså gavne både drikkevandet, grundvandsbeskyttelsen, klima og biodiversiteten og samtidig fremme arbejdet med at få frivillige aftaler om beskyttelse af grundvandet i de boringsnære områder i hus.

Så mens vi venter på udmøntningen af de to grønne aftaler og en samlet plan for grundvandsparker, er der unik mulighed for at plukke de lavthængende frugter og se indsatsen for lavbundsjorde i sammenhæng med grundvandsbeskyttelsen – her konkret i forhold til de boringsnære beskyttelsesområder.

Artiklen er en del af temaet Klumme.