23948sdkhjf

Ugens rokader: Nyt fra Odsherred Forsyning, Norlys og Kredsløb

Her får du et overblik over ugens udskiftninger på ledelsesgangene i Energidanmark 

CS Wind Offshore A/S

Hee Joung Moon er indtrådt i bestyrelsen hos CS Wind Offshore A/S, CS Wind Offshore Holding A/S og CS Wind Offshore DK Holding A/S.

CS Wind Offshore A/S producerer havvindmølle-fundamenter og substations.

Connected Wind Services A/S

Oliver Auras er indtrådt i direktionen hos Connected Wind Services A/S.

Connected Wind Services A/S er en af Europas største serviceudbydere inden for vindmøller.


Enabl A/S

Enabl har ansat Dorthe Krøgh som ny VP for Global HR. Dorthe Krøgh indsættes på posten for at sikre, at ENABL’s forretningsstrategi oversættes til målbare HR-initiativer.

Enabl leverer serviceydelser og udstyr til produktion, installation, test og transport indenfor vindindustrien.

Forsyning Danmark ApS

Tore Harritshøj er udnævnt som bestyrelsesformand hos Forsyning Danmark ApS i stedet for Bo Kristensen, der forbliver en del af bestyrelsen. Samtidig er Jan Severin Sølbæk indtrådt i bestyrelsen i stedet for Henrik Jimenez Pranov.

Forsyning Danmark ApS er en nordsjællandsk fjernvarmeleverandør.

German Pellets Denmark ApS

Franziska Uhlig-May er indtrådt i direktionen og udnævnt som bestyrelsesformand hos German Pellets Denmark ApS i stedet for Michael Hessing. Samtidig er Matthias Vette indtrådt i bestyrelsen i stedet for Steffen Hildebrandt.

German Pellets Denmark ApS er leverandør af træpiller.

Klima-Energi A/S

Jørgen Peter Todsen er udtrådt som administrerende direktør hos Klima-Energi A/S.

Klima-Energi A/S er leverandør af solceller.

Kredsløb A/S

Lasse Sørensen er udnævnt som bestyrelsesformand hos Kredsløb A/S og Kredsløb Genbrug A/S i stedet for Lone Paulsen, der forbliver en del af bestyrelsen som næstformand.

Kredsløb A/S står for varmeproduktion og affaldshåndtering i Århus Kommune.

Nordmark Maskinfabrik A/S

Henrik Hilbert Overbye er indtrådt som administrerende direktør hos Nordmark Maskinfabrik A/S, Nordmark Coating A/S, Nordmark Coating Cuxhaven Properties ApS, Nordmark Group ApS og Nordmark Group Holding ApS. Samtidig er Jeppe Vestergaard Højmark udtrådt af direktionen.

Nordmark Maskinfabrik A/S er specialiseret i bearbejdning af store elementer til blandt andet vindmølleindustrien.

Norlys Holding A/S

Gert Vinther Jørgensen er indtrådt som administrerende direktør hos Norlys Holding A/S.

Norlys er et af Danmarks største energiselskaber.

Odsherred Varme A/S

Pernille Ingildsen er indtrådt som administrerende direktør hos Odsherred Varme A/S, Odsherred Spildevand A/S og Odsherred Vand A/S i stedet for Torben Greve. Trine Madsen Engel, Tina Füssel og Svend Carlo Vedel Müller er indtrådt i bestyrelsen hos Odsherred Varme A/S. Samtidig er Jesper Haagensen Knudsen indtrådt som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem hos Odsherred Varme A/S.

Odsherred Varme, Odsherred Vand og Odsherred Spildevand er en del af Odsherred Forsyning A/S, som står for vand-, spildevand- og varmeforsyning i Odsherred Kommune.

Saltkraft ApS

Christian Halken er indtrådt i direktionen hos Saltkraft ApS.

Saltkraft ApS udvikler kraftværker der producerer el på basis af saltvand.

Solardrive Container Power ApS

Peter Randow er udtrådt af bestyrelsen hos Solardrive Container Power ApS.

Solardrive Container Power ApS udvikler mobile solenergisystemer.


Aarhus Vand A/S

Ulrik Vangsø Ørts, 38 år, er den 13. august startet som finansdirektør i Aarhus Vand. Han skal sikre en fortsat løbende udvikling af økonomistyringen i Aarhus Vand, herunder finansiering, likviditetsstyring og aktivitetsstyring af Aarhus Vands store anlægsprojekter og ventureselskaber.

Kilde: Aarhus Vand

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.507