23948sdkhjf

Ugens rokader: Nyt fra Clever, DTU, Nrgi og Ewii

Clever A/S

Natasha Friis Saxberg, CEO i brancheforeningen IT-Branchen, træder nu ind i bestyrelsen hos Danmarks største ladeoperatør Clever, der har andelsselskaberne Andel og NRGi som ejere.

Udover at være CEO i IT-Branchen er Natasha Friis Saxberg i dag næstformand i Danish Quantum Community, formand for Innobooster samt Grand Solutions for kvanteteknologi i Danmarks Innovationsfond og Digital Vismand i Akademiet for Tekniske Videnskaber. Hun er flere gange kåret som en af Europas mest indflydelsesrige kvinder inden for teknologi og vandt i 2020 Women in Tech Award.

(Kilde: Andel)


Diehl Metering ApS

Morten Christian Andersen er indtrådt som administrerende direktør hos Diehl Metering ApS i stedet for Steven Rolf Silveräng.

Diehl Metering ApS er totalleverandør af målere og aflæsningssystemer.


Dogis A/S

Søren Hygom er indtrådt i bestyrelsen hos Dogis A/S.

Dogis A/S er et servicefirma inden for offshoreindustrien.


DTU

Ved årsskiftet får Margrethe Vestager ny titel, når hun tiltræder som bestyrelsesformand for DTU.

- Margrethe Vestager er et yderst professionelt menneske med et stort globalt netværk og med omfattende indsigt i samfundsforhold, universiteter og digitalisering, herunder kunstig intelligens, udtaler formand for udpegningskomitéen Helle Vang Andersen, der er ledelseskonsulent og forhenværende direktør i Cowi, i en pressemeddelelse. 

Margrethe Vestager tiltræder som bestyrelsesformand 1. januar 2025 og overtager posten fra den svenske professor Karin Markides, der er rektor og CEO for det japanske universitet Okinawa Institute of Science and Technology.

DTU er uddannelsessted for ingeniører. 


E.ON Produktion Danmark A/S

Michael Ezekiel Kapelaer indtrådt i bestyrelsen hos E.ON Produktion Danmark A/S i stedet for Jette Larsen.

E.ON leverer fjernvarme og el til private elbiler.

Ewii A/S

Lars Bonderup Bjørn er indtrådt i direktionen hos Ewii Bredbånd A/S i stedet for Anette Holck. Lars Søndergaard er udnævnt som bestyrelsesformand i stedet for Lars Bonderup Bjørn, der forbliver en del af bestyrelsen. Nina Bruun er indtrådt i bestyrelsen i stedet for Anette Holck. Samtidig er Mette Daugård Hultén udtrådt af bestyrelsen hos Ewii A/S og Ewii Bredbånd A/S.

Ewii er et af Danmarks største energiselskaber.

Evida Service A/S

Jane Egebjerg Andersen og Birgitte Krarup Sonne-Schmidt er indtrådt i bestyrelsen hos Evida Holding A/S, Evida Service A/S, Evida Fyn A/S, Evida Nord A/S og Evida Syd A/S. Kim Søgård Bering Kristensen er indtrådt i bestyrelsen hos Evida CO2 A/S i stedet for Mikael Andersen, Christian Kern Kernel, Louise Celia Korpela, Henning Egon Josefsen Overgaard og Mads Ulrik Pedersen.

Evida driver, vedligeholder og anlægger gasdistributionsnettet i hele landet.


Fors Holding A/S

Martin Olsen er indtrådt som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem hos Fors Holding A/S i stedet for Uffe Peter Laursen.

Fors er forsyningsvirksomhed i Holbæk, Lejre og Roskilde Kommuner, der leverer vand, fjernvarme, renser spildevand, indsamler affald og driver genbrugspladser.


Holtab Danmark A/S

Gert Michael Löv Fohlin er indtrådt i direktionen og bestyrelsen hos Holtab Danmark A/S i stedet for Sven Patrik Persson Moberg.

Holtab Danmark A/S er leverandør af transformerstationer.


Hybridfilter A/S

Lars Ole Møller Jensen er indtrådt i bestyrelsen hos Hybridfilter A/S.

Hybridfilter A/S udvikler biologiske luftrensningsløsninger til spildevandssektoren.


In Commodities A/S

Daniel Borup Andersen er indtrådt som administrerende direktør hos In Commodities A/S. Katrine Bondgaard Jensen er indtrådt i direktionen. Jesper Severin Johanson er udtrådt af direktionen, men udnævnt som bestyrelsesformand i stedet for Jeppe Bülow Højgaard, der forbliver en del af bestyrelsen.

In Commodities A/S er et østjysk elhandelsselskab.


KSM Bioenergy A/S

Per Bech Rasmussen er indtrådt som næstformand i bestyrelsen hos KSM Bioenergy A/S. Samtidig er Jens Erik Majgaard Jensen indtrådt i bestyrelsen i stedet for Inge-Marie Bech-Mogensen.

KSM Bioenergy A/S producerer stokerfyr.


Kamstrup A/S

Janne Stecher Jakobsen og Johannes Giloth er indtrådt i bestyrelsen hos Kamstrup A/S i stedet for Dan Korsgaard og Erik Larsen.

Kamstrup producerer energimålere.


Karlsgårde Vandkraft A/S

Ulf Lund er udnævnt som bestyrelsesformand hos Karlsgårde Vandkraft A/S i stedet for Jens Hansen. Samtidig er Pia Wentzel Sejersen indtrådt i bestyrelsen i stedet for Annette Højberg Strebøl.

Karlsgårde Vandkraft A/S er et af Danmarks største vanddrevne elektricitetsværker.


Navitas Wind A/S

Michael Kuno Buch Jacobsen er indtrådt som administrerende direktør hos Navitas Wind A/S. Samtidig er Martin Jacobsen indtrådt i direktionen. Derudover er Adam Jan Bartelik og Maciej Suchy indtrådt i bestyrelsen.

Navitas Wind A/S er specialiseret i installation og nedtagning af vindmøller.


Nordic Aqua Solutions ApS

Peter Eisensee Riis Jensen er udtrådt af bestyrelsen hos Nordic Aqua Solutions ApS.

Nordic Aqua Solutions ApS er leverandør af produkter til vandforsyningsindustrien.


Norsk Analyse A/S

Lars Gjedde er indtrådt i bestyrelsen hos Norsk Analyse A/S.

Norsk Analyse er leverandør af turnkey-analyseløsninger til olie- og gasindustrien.


Nrgi

Professor emeritus Flemming Besenbacher trækker sig fra bestyrelsen i NRGi med henblik på at kunne fokusere på sine andre bestyrelsesposter, herunder en nytilkommet formandspost i Water Valley Denmark.

- I rollen som bestyrelsesmedlem i NRGi har jeg oplevet et stærkt og inspirerende samarbejde internt i bestyrelsen samt mellem bestyrelse og direktion. Jeg ser et kæmpe vækstpotentiale i NRGi, og derfor er det også med en vis vemod, at jeg nu har valgt at udtræde af bestyrelsen. Der er i de selskaber, hvor jeg er bestyrelsesformand - heriblandt Water Valley Denmark - mange store og vigtige opgaver i den kommende tid, der vil kræve min fulde opmærksomhed. Derfor har jeg vurderet, at jeg er nødt til at fokusere og begrænse antallet af bestyrelsesposter, udtaler Flemming Besenbacher i en pressemeddelelse.

Anne-Stine Jørck, som er suppleant til bestyrelsen, afløser Flemming Besenbacher.

Kilde: Nrgi


Obton A/S

Peter Krogsgaard Jørgensen er udtrådt af bestyrelsen hos Obton A/S og Obton Group Holding A/S.

Obton udvikler og sælger solcelleparker.


Sønderjysk Biogas Invest A/S

Christian Gorritzen Schmidt er indtrådt i bestyrelsen hos Sønderjysk Biogas Invest A/S i stedet for Niels Otto Lund.

Sønderjysk Biogas Invest A/S består af en gruppe investorer og en leverandørforening bestående af 70 sønderjyske landmænd.


True Energy A/S

Ifigeneia Stefanidou og Shishir Shekhar er indtrådt i bestyrelsen hos True Energy A/S i stedet for Juha Erik Torstensson.

True Energy A/S udvikler løsninger til intelligent, automatisk udnyttelse af elektricitet.


Ørsted Hydrogen Holding A/S

Mikkel Kvist Thomsen er indtrådt i bestyrelsen hos Ørsted Hydrogen Holding A/S, Ørsted Hydrogen Green Fuels DK A/S og Ørsted FS1 HoldCo A/S i stedet for Mikael Brandt.

Ørsted er et af Nordens største energiselskaber.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105