Mangel på arbejdskraft i vindindustrien truer den grønne omstilling
Dette indlæg er skrevet af Tuhfe Göçmen, Senior Researcher ved DTU Wind and Energy Systems.
Vindenergi er rygraden i Danmarks grønne energisystem. Den spiller en afgørende rolle for, at Danmark kan blive fri for fossile brændstoffer i 2050. Men mens kapaciteten af vindenergi er steget markant siden 2012 med investeringer i onshore og offshore vindkraftanlæg, har vi så glemt at investere i de mennesker, der skal gøre den grønne omstilling til virkelighed?
Vi har opskaleret teknologien, men skal også opskalere og opkvalificere arbejdsstyrken, hvis vi skal nå i mål. Alene inden for installation af vindmøller og vindkraftanlæg får vi brug for dobbelt så mange faglærte om få år. Og behovet for kvalificeret arbejdskraft i vindindustrien vil kun vokse i fremtiden, også uden for Danmarks grænser. Ifølge organisationen WindEurope vil der i 2030 være behov for over 500.000 flere personer i den europæiske arbejdsstyrke (direkte og indirekte), hvilket svarer til en stigning på mere end 60% i antallet af jobs på blot seks år.
Samtidig står vindindustrien overfor en digitalisering, som kræver, at arbejdsstyrken i industrien fra ingeniører og forskere til installatører, teknikere og servicemedarbejdere, tilegner sig nye digitale kompetencer.
Hvem skal udføre det grønne arbejde?
Det handler både om at uddanne ingeniører fra bunden og efteruddanne fagfolk og faglærte, så de får de rette kompetencer til at udvikle og drive den grønne omstilling i den digitale æra. Og der skal handles nu, hvis vi skal nå at fremtidssikre vindindustrien, for uddannelse tager tid og koster penge. Derfor er uddannelse af fremtidens teknologiledere et af fokusområderne i en ny strategi, som DTU Wind and Energy Systems netop har lanceret.
DTU samarbejder med fire andre stærke vindnationer om at tilbyde digitale uddannelsesprogrammer gennem projektet DigiWind. Undervisningen giver avancerede digitale kompetencer og foregår udelukkende online og i virtuelle læringsmiljøer. Med den tilgang kan vi levere excellent uddannelse i stor skala på tværs af grænser, uafhængigt af den geografiske placering af vindkraftanlæg, testfaciliteter, virksomheder og de studerende.
Herved kan vi imødekomme behovet for uddannelse både i Danmark og globalt, da der ikke er et loft for, hvor mange vi kan uddanne. Men for at komme i mål i tide skal virksomhederne i energisektoren tage den digitale omstilling til sig og investere i uddannelsen af deres arbejdsstyrke - allerede fra i dag.
Digitale kompetencer er afgørende
Som flere andre sektorer i samfundet står energisektoren overfor en digitalisering. Det gælder også vindindustrien, der for at forblive konkurrencedygtig og effektiv er nødt til at integrere og tage nye digitale teknologier som High-Performance Computing, cybersikkerhed, digitale tvillinger og kunstig intelligens i betragtning.
Der er for eksempel et stort potentiale i at bruge kunstig intelligens til at behandle og analysere data fra vindmøller og vindkraftanlæg. Teknologien vil bl.a. gøre det muligt at forudse strømproduktion og priser. Kunstig intelligens kan også anvendes til at optimere formen og funktionen af vingebladene for at minimere støjforurening. Udvikling af såkaldte digitale tvillinger, som er en digital kopi af for eksempel en vindturbine eller et vindkraftanlæg, kan gøre tests og udvikling langt mere effektiv og sikker.
Udover tilegnelsen af avancerede digitale kompetencer handler uddannelsen af arbejdsstyrken i vindindustrien også om at omskole fagfolk og nedbryde barrierer mellem fagområder.
Uddannelsesprogrammerne retter sig derfor både mod nye og erfarne fagfolk, der ønsker at arbejde indenfor vindindustrien, men som mangler viden om vindenergi og energisystemer. Og mod ingeniører, teknikere og forskere, der allerede arbejder inden for vind- og energisystemer, og som har brug for at opdatere deres digitale færdigheder.
Vi kan rykke hurtigt – kan I?
Vindindustrien vokser og vil om få år beskæftige stadig flere mennesker. Ligesom DTU samarbejder med erhvervslivet om udvikling af vindenergi og energisystemer, står vi også klar til at samarbejde om udvikling og opkvalificering af arbejdsstyrken.
Typisk tager det mindst fem år at integrere de kompetencer, erhvervslivet efterspørger, i uddannelsesprogrammer og uddanne kandidater med de nye færdigheder. Med DTU’s efteruddannelseskurser kan vi rykke hurtigt og hjælpe jer med den digitale transformation.
Kun ved at samarbejde kan vi sikre, at vi har kvalificerede hoveder og hænder nok til at realisere transformationen til vedvarende energi. Fortæl os hvilke udfordringer jeres medarbejdere og teams kæmper med, og vi kan finde det rette kursus til jer eller skræddersy uddannelses- og oplæringsforløb til netop jeres virksomhed. For eksempel kurser, som klæder jer på til at samarbejde effektivt omkring brugen af data fra vindkraftanlæg med de nyeste digitale teknologier.
DTU er frontløber i forskningen inden for vindteknologi og energisystemer, og vi tager ansvar for at uddanne fremtidens tekniske ledere og medarbejdere, som skal drive den grønne omstilling. Men for at nå klimamålene for 2030 og 2050 er det nødvendigt at virksomhederne i energisektoren prioriterer og sætter ressourcer af til at uddanne og opkvalificere arbejdsstyrken allerede fra i dag.
Fakta om DigiWind
- DigiWind vil tilbyde specialiserede uddannelsesprogrammer, der hjælper fagfolk inden for videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik med at fremtidssikre deres karrierer i vind- og energisektoren.
- Projektet er et samarbejde mellem DTU, Politechnika Gdańska, , Irish Manufacturing Research, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Whiffle, F6S Innovation, Delft University of Technology, Technological University of the Shannon og Cadpeople.
- Projektet er støttet af Den Europæiske Union European Health og Digital Executive Agency under Digital Europe Programme (DEP). Projektet løber fra januar 2024 og 4 år frem.
Kilde: DTU
Artiklen er en del af temaet Debat.
