23948sdkhjf

Et overflødighedshorn af grønt byggeri

For tredje år i træk åbner Forum dørene til Danmarks største fagmesse for bæredygtigt og energieffektivt byggeri, Building Green.
Kort levetid til trods har branchen taget messen overvældende positivt til sig. Bygherrer, konstruktører, arkitekter, ansvarlige i teknik- og miljøforvaltninger samt leverandører over en bred kam af innovative løsninger tilsat toneangivende kapaciteter på konferencescene og seminarer, er en kombination, der har vakt genlyd og tydeligvis været efterspurgt.

Under temaet ”Building the Future – Today” er messen omdrejningspunkt for en lang række produkter, teknologier og løsninger, der alle umiddelbart kan indgå i såvel nybyggeri som energirenoveringsprojekter.

Messen er i år udvidet med udstilling på Forums balkon. Ydermere er der arrangeret en ekstra seminarrække, hvilket betyder, at det samlede antal indlægsholdere i år overstiger 60. Med andre ord er der ekstraordinært meget viden til stede under ét tag.

Flere end 4.000 besøgende forventes over de to dage, messen løber. Det vil være næsten en fordobling i forhold til opstarten for to år siden, og understreger områdets vækst og betydning nationalt og som dansk eksportvare.

IDA Byg, Dansk Byggeri, Green Building Counsil Denmark og Bygherreforeningen er blot et udsnit af de mange organisationer, der er samarbejdspartnere på messen. Antallet og niveauet af partnere understreger seriøsiteten og nødvendigheden af dette årlige mødested.

På gensyn den 9. og 10. oktober på Building Green.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078