Smeltet salt og tilvejebringelse af kulstof skal ind i rampelyset
Dette er et indlæg fra en af Energy Supplys eksterne skribenter. Indholdet i artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.
Vi står midt i en accelererende klimakrise, der betyder, at vi akut skal minimere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser – især fra fossile kilder som olie, kul og gas – hvis vi skal undgå en global temperaturstigning, der gør det mere end svært at opretholde et tåleligt liv for både mennesker og andre arter her på kloden.
Den globale CO2-koncentration i atmosfæren ligger lige nu på omkring 420 ppm. Til sammenligning burde den have ligget under 350 ppm, hvis vi ifølge fagkundskaben skulle have sikret os imod de globale tipping points, der allerede er i fuld gang med at skabe et markant forværret klima og økosystem-kollaps.
Vi skal derfor ikke blot nedbringe CO2-udledningerne. Vi bliver også nødt til aktivt at trække CO2 ud af atmosfæren og havene for at få koncentrationen ned. På land er etablering af skov gennem plantning eller naturlig succession en nyttig metode, men flere træer vil ikke alene kunne løse problemet. Derfor er vi også nødt til at se på andre metoder. Og her kommer DAC (direct air capture) og DOC (direct ocean capture) ind i billedet.
DACES sætter spot på kulstof og smeltet salt
- En central aktivitet i DaCES er fem arbejdsgrupper, der har fokus på henholdsvis batterier, termisk energilagring, PtX, systemintegration og uddannelse.
- I hver arbejdsgruppe deltager en række kloge hoveder fra mere end 60 medlemsorganisationer, der tæller universiteter, GTS’er og industri.
- I grupperne udveksler deltagerne viden på tværs og finder nye samarbejdspartnere, så de sammen kan bidrage til at gøre energilagring og -konvertering til en dansk styrkeposition.
- I begyndelsen af det nye år lancerer DaCES to nye arbejdsspor, hvor organisationen graver et spadestik dybere på to områder.
- I regi af arbejdsgruppen for systemintegration etableres arbejdssporet ’tilvejebringelse af kulstof’, mens arbejdsgruppen for termisk energilagring går i dybden med arbejdssporet ’smeltet salt’.
Kilde: DaCes
Selvom det skulle lykkes at få lagt låg på de fossile kulstofkilder, har vi dog fortsat brug for kulstof. For kulstof er ikke blot en del af molekylet CO2. Det er vigtig byggesten, der indgår i en række levende organismer samt i processer, materialer, produkter og nødvendige kulstofbaserede energibærere (fuels til fly og skibe eksempelvis). Derfor skal vi bruge de ikke-fossile kulstofkilder med omtanke. Det gælder overvejende CO2 fra biogas, CO2-fangst fra punktkilder samt atmosfærisk CO2-fangst.
DaCES ønsker derfor en kvalificering af, hvilke strategiske indsatser for tilvejebringelse af kulstof, der skal løftes for at indfri de behov, der er for kulstof, og dermed bidrage med anbefalinger til en national kulstofstrategi.
Hvorfor fokus på smeltet salt?
Smeltet salt, heriblandt ioniske væsker, er et teknologiområde med et stort og næsten uindfriet potentiale i både energiproduktion, -lagring og industrielle applikationer. Smeltet salt er særligt interessant, da det er rigt tilgængeligt, har en lav pris og attraktive egenskaber, der kan tilpasses ens applikation.
Der er dog stadig manglende viden og praktiske erfaringer for at indfri potentialet i smeltet salt.
I et forum for vidensdeling og sparring på tværs af alle aktører, der arbejder med smeltet salt, skal potentialerne nu indfries.
DaCES ser et stort potentiale i smeltet salt
- Termiske lagre målrettet konvertering af kraftvarmeværker.
- Medium- til langtidsenergilagring, både kraft og varme.
- Termiske lagre målrettet erstatning af fossilt forbrug i industriel procesvarme.
- Små modulære reaktorer, både i selve reaktoren og dertilhørende termiske lagre.
- Koncentreret solkraft, både som arbejdsvæske og dertilhørende termisk lager.
Kilde: Daces
Artiklen er en del af temaet Debat.
