23948sdkhjf

Nyt liv til konkurstruet biogasanlæg

15 landmænd og Bionaturgas Danmark har overtaget Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg i en rekonstruktion af det konkurstruede selskab.
Bionaturgas Vaarst. Det er navnet på Vaarst-Fjellerad Biogasanlægs nye ejere, efter 15 landmænd, som oprettet Leverandørselskabet Vaarst, og Bionaturgas Danmark har købt aktiverne i en rekonstruktion af selskabet. Det skriver det nye selskab i en pressemeddelelse.

Opgraderes til naturgaskvalitet
Indenfor det næste år vil de nye ejere investere et tocifret millionbeløb i en optimering af anlægget. Samtidig vil forsyning til Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk langsomt udfases, og biogassen vil i stedet blive opgraderet til naturgaskvalitet som føres ud som bionaturgas i det danske naturgasnet.

- Vi investerer i anlægget i Vaarst, fordi det for os er åbenlyst, at der med de rette midler på rette tidspunkt kan komme en rigtig fornuftig forretning ud af det. Og i partnerskabet med den lokale leverandørforening har vi det bedste afsæt for at føre anlægget videre. Vi glæder os derfor til at komme i gang med den spændende genopbygning og er meget tilfredse med, at vi med Bionaturgas Vaarst kan sikre endnu et vigtigt skridt mod grøn omstilling af vores energisektor og samtidig et væsentligt aktiv for Aalborg Kommune, siger Hans Duus Jørgensen, direktør Bionaturgas Danmark.

Med overtagelsen køres anlægget videre uden garantistillelse fra Aalborg Kommune.

Lokale landmænd
Biomassen vil stadig blive leveret fortrinvis af lokale landmænd i form af husdyrgødning og en mindre mængde organisk affald.

- Vi føler, at vi har ramt det optimale set up for biogasanlægget her i Vaarst. Bionaturgas Danmark sikrer med knowhow omkring gas og de nødvendige midler, at vi får en hurtig genopbygning sat i proces. Leverandørforeningen kan derfor komme i gang med at afsætte biomassen med det samme. Det vil også hurtigt blive muligt at få flere medlemmer med og på den vis gøre vores for at sikre de politiske mål om at afgasse op mod halvdelen af al den danske gylle, siger Lars Søgaard, formand for Leverandørselskabet Vaarst og tidligere formand for Vaarst-Fjellerad Biogasanlægs bestyrelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078