Farten er gået af elektrificeringen
Dette er en klumme fra en af Energy Supplys klummeskribenter. Indholdet i artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.
Danmark halter efter i elektrificeringen og risikerer at sakke bagud i den grønne omstilling.
Bureaukratiske benspænd og høje tilslutningsomkostninger bremser udbygningen af solenergi. Løsningen? Tænk smartere, fjern barrierer, udnyt mulighederne i energideling og få mere ud af bygningerne.
Farten er gået af elektrificeringen. Danmark indtager en 23. plads i EU.
Andre lande suser forbi os på motorvejen mod en grønnere fremtid. Der skal for alvor skub i elektrificeringen nu. Derfor må handlingsplanen for elektrificering være EU-kommissær Dan Jørgensens topprioritet.
Ud af Putins greb
Elektrificeringen er den eneste vej ud af Putins greb og komme væk fra russisk gas og fossile brændsler. Som modsvar skal vi blandt andet udnytte den kapacitet, der hurtigt kan leveres fra solkraft. Det handler om både grøn omstilling og vores alles sikkerhed.
Vi kan derfor ikke vente med at øge tempoet i udbygningen af vedvarende energi. Vi skal være på forkant. På sigt skal vi være selvforsynende og nettoeksportør af grøn strøm til resten af EU. Vi har allerede et solidt fundament af erfaringer, viden og kompetencer som afsæt for at kunne det.
Faktisk skal politikerne bl.a. fjerne bureaukratiske forhindringer og dermed flytte foden fra bremsen, så farten kan sættes op.
Op i gear
Netudbygningen og myndighedstilladelser skal op i gear, så tilslutning af VE-anlæg i terræn og på bygninger sker hurtigere.
Tilslutningsbetalinger må slå bak, for en 12-dobling i systemoperatørers opkrævning for at få solkraft tilsluttet elnettet siden 2019 er selvsagt en hæmsko for tempoet og den videre udbygning af kapacitet med solkraft.
Danmark har allerede gennem lang tid vist sig i stand til at bruge elektrisk energi i elnettet, og fordi energien fra solen og vinden komplementerer hinanden, så vi har den rette løsning for en sikker elforsyning - også i fremtiden.
Begge steder
Solcellerne har vist sig at have et stort potentiale. Solcelleteknologien er en vinderteknologi og er den vedvarende energiform, der producerer den billigste kilowatttime.
Vi har de seneste par måneder været vidne til en debat om hvor solkraften skal produceres. Skal solkraften komme fra markbaserede anlæg eller placeres på bygninger? Svaret er ja! Solceller skal placeres begge steder.
Faktisk er det to forskellige markeder, som de to solcellesystemer leverer til. Solcelleanlæg på marker fødes typisk direkte ind på elnettet i store mængder, f.eks. til brintproduktion, datacentre etc.
Solceller på bygninger forsyner i udgangspunktet den bygning, de sidder på, med grøn energi. Fordelene ved bygningssolceller er mange. Strømmen skal ikke transporteres via det kollektive elnet, men bruges, hvor den produceres. Det er godt for den enkelte og for både miljø og samfundsøkonomi, da det kræver færre omkostninger til udbygning af elnettet og betyder mindre nettab i forbindelse med transport af strømmen.
Men vi skal videre. For vi kan få mere ud af bygningerne, hvis vi tænker smartere!
Danmark er aktuelt ved at implementere elmarkedsdirektivet, som åbner for nye veje. Dansk Solcelleforening mener, at vi skal gribe de nye muligheder og høste det fulde potentiale for energi fra bygninger.
En ny ret på bordet
Energideling skal implementeres i form af en bekendtgørelse i 2025.
Energideling er en ny ret, der betyder, at forbrugere kan dele den energi, de ikke selv bruger, med andre forbrugere, f.eks. naboen, små-og mellemstore virksomheder eller offentlige institutioner.
Hvordan de nye regler konkret udmøntes, ved vi endnu ikke. Men vi kan i solcellebranchen se en betydelig større tilskyndelse til at bruge hele tagarealet til energiproduktion, hvis disse tilsyneladende økonomisk attraktive regler betyder, at overskudsproduktionen kan deles med naboen.
Samtidig er det ganske afgørende, at store virksomheder også omfattes af reglerne for energideling. For det vil betyde, at den energi, en virksomhed producerer, kan leveres til nabovirksomheder uden urimelige ekstraomkostninger.
Det er op til hvert enkelt land at afgøre, om de vil gå den vej, men elmarkedsdirektivet giver mulighed for, at store virksomheder også får ret til energideling. En klokkeklar vej at gå ifølge Dansk Solcelleforening. Det er endnu uvist, hvad Danmark gør.
Når efterspørgslen efter grøn strøm stiger og der for alvor kommer skub i elektrificeringen, er det vigtigt, vi er beredte og har de rette regulatoriske greb. Derfor skal Danmark flytte foden fra bremsepedalen allerede nu. Jo tidligere, jo bedre.
Artiklen er en del af temaet Debat.
