Er mikro-fællesskaber svaret, når de store projekter fejler?
Dette er en klumme fra en af Energy Supplys klummeskribenter. Indholdet i artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.
I Danmark er det nationale brintrør til Tyskland udskudt, milliarder afskrives, PtX- projekter lukker ned og ingen har budt ind på det danske havvindmølleudbud. På den globale scene er der med Trump kommet endnu flere udfordringer. Lokale, grønne industrielle fællesskaber kan være et modsvar til de dystre udsigter for den grønne omstilling.
Det sidste år har grønne projekter i Danmark været udfordret, og det er der mange grunde til. Min påstand er, at en af hovedårsagerne er problemer i forhold til skala, tid og økonomi. Det er simpelthen svært at lave succesfulde omstillingsprojekter, der har en tilstrækkelig skala, en overskuelig tidshorisont og en sund økonomi. Derudover er det meget svært som enkelt aktør at løfte kompleksiteten i projekterne og finde løsninger alene. Derfor er der håb at finde i lokale industrielle fællesskaber.
Industriklynger gør det konkurrencedygtigt at være grøn
En industriklynge der er direkte koblet til vedvarende energi, giver muligheder for at styre udenom mange af de problemer de nationale omstillingsprojekter indebærer. En direkte koblet industriklynge giver klyngens virksomheder mulighed for at køre på strøm fra egen vind- og solproduktion og at dele deres overskydende ressourcer med hinanden. Dermed elektrificeres industrien i klyngen på én gang. Der er flere fordele ved den model:
Fra fleksibel forbruger til fleksibelt system: Med industriklynger flyttes fokus fra, at forbrugeren skal være fleksibel til at systemet er fleksibelt. Det betyder, at virksomhederne ikke behøver lave voldsomme ændringer for at være grønne, for industriklyngen sørger for produktion, distribution og lagring af grøn energi og balancerer forbruget internt og ud mod det store net.
Fra markedsproblemer til markedsdannelse: Lige nu er der en strukturel udfordring i markedet, fordi den lave elpris, der fremhæves som en succes for vindindustrien, samtidig gør det vanskeligt at finansiere og udvikle nye vindprojekter. Manglen på forbrugere eller fleksible aftagere begrænser markedets vækst. Det er derfor nødvendigt at skabe incitamenter for større energiforbrug på tidspunkter med overskud. Her er den grønne industriklynge en oplagt mulighed, for der skabes i klyngen et marked for grøn strøm, der er (stort set) uafhængigt af markedssituationen uden for klyngen.
Grøn skal ikke være premium: Industriklynger bidrager til at gøre grøn energi økonomisk konkurrencedygtig ved at koncentrere forbruget lokalt og gør det muligt for virksomheder at udnytte sektorkobling og fleksible systemer. På den måde ophører den grønne løsning med at være et premium produkt, fordi den sælges til paritetspris med det fossile alternativ. På den måde bliver den grønne model direkte konkurrenceforbedrende og vil accelerere den grønne omstilling, hvis den udbredes.
Aflastning af det kollektive net: Den grønne omstilling lykkes kun, hvis store dele af samfundet elektrificeres, men vores gode gamle elnet er ikke dimensioneret til et elektrificeret samfund og kan ikke bære den mængde strøm, vi har mulighed for at producere med vind og sol. Grønne industriklynger giver mulighed for at køre en stor mængde grønne elektroner udenom det kollektive net og dermed aflaste det og løse flaskehalsproblemer.
Tænk globalt, handl lokalt
Grønne industriklynger fjerner markedsbarrierer og gør grøn energi økonomisk attraktiv for industrien. Det hjælper virksomheder med at opnå grøn omstilling, samtidig med at deres konkurrenceevne bevares, hvilket gør grøn energi mere attraktiv som standardløsning frem for et nicheprodukt. Når de store projekter fejler og globale storspillere vender sig væk fra den grønne omstilling, må vi søge løsninger i de små fællesskaber, der i sidste ende gavner det store fællesskab.
Artiklen er en del af temaet Debat.
