23948sdkhjf

Travlhed hos Norlys efter endnu et svindelforsøg

Norlys oplever i øjeblikket mange forsøg på at svindle både egne kunder og andre

Kundeservice hos Norlys har ekstra travlt i disse dage. For flere af deres kunder oplever at få sms’er fra nogen, der udgiver sig for at være Norlys. 

I beskederne står der, at modtageren har en udestående regning, og at Norlys lukker for strømmen, hvis ikke regningen betales. I beskeden er der desuden et link, som modtageren opfordres til at trykke på for at betale regningen.

Det er langt fra første gang, at Norlys oplever disse svindelforsøg. Det skete for eksempel også i august.

- Vi er rigtig ærgerlige over, at vores navn og brand misbruges af udspekulerede kriminelle til at forsøge at svindle helt almindelige danskere. Skulle vores kunder faktisk have en ubetalt regning, sender vi dem faktisk en venlig påmindelse på sms. Vi beder dog blot kunden betale den regning, vi allerede har sendt, og ikke om at trykke på et link, udtaler Mads Brøgger, der er direktør i Norlys’ energiforretning, i en pressemeddelelse.

Det er ikke kun Norlys' egne kunder, der er blevet kontaktet. Hvis man er kommet til at trykke på linket i beskeden, opfordrer Norlys til, at man kontakter politiet.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063