Foto: Cirkulær

Dette er en klumme fra en af Energy Supplys klummeskribenter. Indholdet i artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Energistyrelsen har udgivet sin første monitorering af affaldsmængderne til energiudnyttelse og kapaciteten i den danske affaldsenergisektor. Monitoreringen afløser de tidligere BEATE-rapporter, som også indeholdt økonomiske nøgletal for de enkelte anlæg. Dette er ikke længere hensigtsmæssigt i et konkurrenceudsat marked for restaffald og forbrændingsegnet affald.

Analysen viser, at den faktiske mængde energiudnyttet dansk affald var på omkring 3,0 mio. tons i 2023. Dertil kommer ca. 0,5 mio. tons affald, andre lande har eksporteret til miljøbehandling og energiudnyttelse i Danmark. Omvendt er 0,1 mio. tons forbrændingsegnet dansk affaldstræ sendt til energiudnyttelse i udlandet pga. afgiftsmæssige forhold.

Samlet set er mængden af energiudnyttet affald i Danmark langt fra den miljøgodkendte kapacitet på 4,35 mio. tons.

Derfor er det positivt, at Energistyrelsen i højere grad tager udgangspunkt i den reelle kapacitet, for den miljøgodkendte kapacitet er et teoretisk tal, som langt de fleste anlæg aldrig vil kunne nå op på i virkelighedens verden.

Her kan det i øvrigt bemærkes, at data er fra 2023 – og siden da er to anlæg lukket ned (AffaldPlus’ anlæg i Slagelse samt Svendborg Kraftvarme), ligesom Aars Fjernvarme har lukket den ene af to affaldsovne.

Inkluderer specialfraktioner

Derudover er det positivt, at Energistyrelsen medtager energiudnyttelse af specialfraktioner som farligt affald, slam, den grove del af have-park-affaldet samt trykimprægneret træ i sin opgørelse. Disse fraktioner har ellers både været inde og ude af tidligere affaldsfremskrivninger, på trods af at de eksisterer i virkeligheden, og også rent faktisk er blevet energiudnyttet på affaldsenergianlæg i årevis.

Omvendt mener vi, at rapportens forudsigelser omkring kapacitet og mængder de kommende år skal læses med kritiske briller, og at disse er forbundet med stor usikkerhed. Energistyrelsen antager, at affaldsmængderne vil falde, og kapaciteten ligeså, så de danske mængder passer med den danske kapacitet, samt at der hverken vil være import eller eksport af forbrændingsegnet affald.

Det modsatte kan også være tilfældet, for vi ser ind i en fremtid, hvor anlæggene skal konkurrere på det europæiske marked for forbrændingsegnet affald. Og her er der underkapacitet, ikke mindst på det vigtige tyske marked. Anlæggene kan derfor også antages at fastholde den nuværende kapacitet, hvis der er en stor efterspørgsel og betalingsvillighed for at få miljøbehandlet forbrændingsegnet europæisk affald, fremfor at lægge det på deponi.

Økonomiske reformer på området i EU vil ligeledes påvirke markedet og priserne – herunder den tyske afgift på CO2-emissioner fra energiudnyttelse af affald, samt når affaldsenergianlæg i hele EU omfattes af CO2-kvotesystemet senest i 2030.

Godt samarbejde med Energistyrelsen

Samlet set vil vi dog gerne rose Energistyrelsen for at dels en mere præcis opgørelse af den reelle kapacitet i sektoren og for at inkludere fraktionerne haveaffald, farligt affald, imprægneret træ samt slam i sin statistik. Vi har haft et godt samarbejde med styrelsen om opgørelsen, og ser frem til at fortsætte det gode samarbejde om at sikre gode og pålidelige data.

Den kommende monitoreringsrapport vil inkludere data for 2024 – det sidste år inden konkurrenceudsættelsen træder i kraft i år. Området er derfor vigtigt at følge. De tidligere BEATE-rapporter var notorisk flere år forsinkede, og derfor opfordrer vi Energistyrelsen til at prioritere arbejdet med kapacitetsmonitoreringen højt.

Artiklen er en del af temaet Debat.