Flaskehalse i elnettet bremser fremdriften
Danmark står overfor en alvorlig udfordring i den grønne omstilling: Det tager alt for lang tid at få vedvarende energianlæg tilsluttet elnettet. Et konkret eksempel er vindparken Ulkær Mose i Ikast-Brande Kommune. Selvom vindparken har fået alle nødvendige tilladelser, kan den først blive tilsluttet elnettet i 2033. Det betyder, at et projekt, der blev startet i 2010, vil tage hele 23 år, før det kan levere grøn strøm til danskerne.
Denne situation rejser store spørgsmål om, hvordan elnettet opbygges og drives i Danmark, især fordi staten gennem Energinet både ejer og opererer elnettet. Energinet har monopol på at opføre og tilslutte netinfrastrukturen, men kapacitetsmangel og uklare prioriteringer betyder, at nogle projekter forsinkes eller slet ikke bliver tilsluttet i tide.
Udviklerne af vindparker som Ulkær Mose har foreslået, at de selv får lov til at bygge de nødvendige nettilslutninger, hvis staten ikke kan levere til tiden. Men ministeren har svaret, at udbudsreglerne forhindrer private aktører i at tage over, selv når statens egne løsninger ikke virker hurtigt nok. Spørgsmålet er, om udbudsreglerne anvendes proportionalt og med blik for deres oprindelige formål: at fremme fair konkurrence og effektivitet.
Hvad er løsningen?
Denne problematik kræver, at vi tager stilling til flere centrale spørgsmål. Hvordan sikrer vi, at investeringer i vedvarende energi som Ulkær Mose ikke forsinkes af flaskehalse i elnettet? Kan udbudsreglerne justeres, så de ikke hæmmer effektiviteten i at udbygge kritisk infrastruktur? Er det muligt at fastholde statens kontrol over elnettet som en strategisk ressource, samtidig med at private aktører kan være med til at løse opgaven? Og hvordan sikrer vi, at konkurrencen på området forbliver fair, så vi undgår, at nogle projekter får forrang frem for andre?
Vindparken Ulkær Mose er et tydeligt eksempel på, hvordan den nuværende model underminerer både Danmarks klimamål og frustrerer både lokale og nationale aktører. Ingen – heller ikke ministeren – kan mene, at det er acceptabelt, at et projekt skal tage 23 år at gennemføre. Vi må finde en løsning, der kan få projekterne hurtigere i gang.
Nødløsninger kræves
Selvom staten spiller en vigtig rolle i at sikre kontrol over kritisk infrastruktur, er det nødvendigt at finde nye løsninger, der inddrager private aktører uden nødvendigvis at opgive statens ejerskab.
En oplagt løsning kunne være at indføre en "nødmekanisme", hvor private aktører får lov til at bygge nettilslutningen, hvis Energinet ikke kan levere til tiden – for eksempel indenfor en fastsat ramme på tre år. På den måde kan de grønne projekter fortsætte uden forsinkelser, og staten kan stadig opretholde kontrol ved at opstille krav til kvalitet og tekniske standarder. Når nettilslutningen er færdigbygget, kan ejerskabet overgå til staten, så infrastrukturen stadig forbliver i offentlig regi.
En anden mulighed kunne være at bruge koncessionsaftaler, hvor private aktører får ansvar for at planlægge, finansiere og bygge infrastrukturen – på statens vegne. Her fungerer staten som regulator, der opstiller krav og standarder, men markedet får lov til at levere løsningerne hurtigere og mere fleksibelt.
Vi kan gøre det – hvis vi vil
Det kan være fristende at afvise forslag om, at private aktører skal være med til at bygge infrastrukturen, med frygt for at miste statens kontrol eller fordi det strider mod udbudsreglerne. Men disse indvendinger falder til jorden, når vi ser på den aktuelle kapacitetskrise i Energinet.
En typisk indvending er, at staten bør have kontrol med udbygningen af elnettet for at sikre høj kvalitet og offentligt ejerskab. Men vi bør skelne mellem ejerskab og opførelse. Staten kan beholde ejerskabet, mens private aktører kan stå for udførelsen. På den måde bevarer staten kontrollen uden selv at stå som flaskehals i udbygningen.
En anden indvending er, at det skulle være ulovligt at lade markedet bygge uden om Energinet. Men udbudsreglerne giver allerede mulighed for fleksibilitet i særlige situationer. Ifølge udbudsloven kan man f.eks. undlade at offentliggøre et udbud, hvis der er "tvingende grunde", som ikke kunne forudses. Forsinkelsen af grønne projekter, som i Ulkær Mose, kan siges at være en sådan grund. Samtidig kræver udbudsreglerne, at alle løsninger skal stå i et rimeligt forhold til formålet – og her vil det være proportionalt at lade markedet tage ansvar for nettilslutningerne, hvis det kan fremme både konkurrencen og den grønne omstilling.
Tiden er knap
Hvis vi ikke handler nu, kan flaskehalsene i elnettet blive en permanent hindring for Danmarks grønne omstilling. Det handler ikke om at opgive kontrol eller om at tilsidesætte udbudsreglerne, men om at skabe fremdrift og retfærdighed, så de grønne projekter kan blive realiseret. Løsningerne er der allerede – vi skal bare have viljen til at handle.
Artiklen er en del af temaet Debat.
