23948sdkhjf

Varmepumper slår fjernvarmen ud

Høje afgifter er skyld i stigende fjernvarmepriser. I Aarhus vælger flere husejere nu individuelle varmepumper frem for fjernvarme.
På en ny udstykning i Aarhus, hvor husene er undtaget tilslutningspligt, fordi de bygges som lavenergihuse, har 24 ud af 62 huse valgt individuelle varmepumper frem for fjernvarme. Energiforsker kalder det et eksempel på, at afgifter modarbejder den bedste løsning. Det skriver Ingeniøren.

Ekstra miljøkrav, NOx-afgift og forsyningssikkerhedsafgift er med til at hæve prisen på blandt andet fjernvarme. I perioden 2012 til 2013 er fjernvarmeprisen for et standardhus i Aarhus således steget fra omkring 13.000 kroner til 13.750 kroner, og i 2014 forventes prisen at være på 14.250 kroner. Dermed er det blevet en bedre forretning for eksempel at investere i individuelle varmepumper, selv om det samfundsøkonomisk ikke er den bedste løsning.

- Politikerne bør overveje grundigt, om de vil have en god eller dårlig samfundsøkonomisk løsning på varmeområdet. Her har vi et konkret eksempel på, at afgifterne allerede modvirker den samfundsøkonomisk bedste løsning, og det vil forværres yderligere, efterhånden som afgifterne stiger frem mod 2020, siger lektor og ekspert i energisystemer Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet til Ingeniøren.
Kommenter artiklen (5)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094