Varmepumper slår fjernvarmen ud

Høje afgifter er skyld i stigende fjernvarmepriser. I Aarhus vælger flere husejere nu individuelle varmepumper frem for fjernvarme.

På en ny udstykning i Aarhus, hvor husene er undtaget tilslutningspligt, fordi de bygges som lavenergihuse, har 24 ud af 62 huse valgt individuelle varmepumper frem for fjernvarme. Energiforsker kalder det et eksempel på, at afgifter modarbejder den bedste løsning. Det skriver Ingeniøren.

Ekstra miljøkrav, NOx-afgift og forsyningssikkerhedsafgift er med til at hæve prisen på blandt andet fjernvarme. I perioden 2012 til 2013 er fjernvarmeprisen for et standardhus i Aarhus således steget fra omkring 13.000 kroner til 13.750 kroner, og i 2014 forventes prisen at være på 14.250 kroner. Dermed er det blevet en bedre forretning for eksempel at investere i individuelle varmepumper, selv om det samfundsøkonomisk ikke er den bedste løsning.

- Politikerne bør overveje grundigt, om de vil have en god eller dårlig samfundsøkonomisk løsning på varmeområdet. Her har vi et konkret eksempel på, at afgifterne allerede modvirker den samfundsøkonomisk bedste løsning, og det vil forværres yderligere, efterhånden som afgifterne stiger frem mod 2020, siger lektor og ekspert i energisystemer Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet til Ingeniøren.

{{ visitor.ipAccess.member.name }}

{{ visitor.ipAccess.corporateClient.name }}

{{ visitor.user.name }}

Varmepumper slår fjernvarmen ud

Medlemmernes egne nyheder

Mest læste

Job i fokus

Seneste nyheder

Udvalgte artikler

Udvalgte nyheder fra forsiden

Vindleverandør med nyt kæmpestort milliardtab

Giver grønt lys til havvind i Hesselø

Mand mister livet i arbejdsulykke hos Vestas

Fortum frasælger dansk forretning som del af milliardhandel

TotalEnergies Danmark skal have ny chef

Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega


Børge Olsen 18. november 2013 17:10 Rapporter upassende indhold	Det hænger slet ikke sammen med afgift på Fjernvarme, uanset energi kilde, Man skal regne med at mindst 20% af alle de penge, som aftagerne/kunderne betaler, inklusiv energiafgifter og moms, ender ude i Jorden, Det er grotesk at en miljø minister, KUN HAR LÆST??? han har aldrig lært at drive forretning.

Holger Skjerning 18. november 2013 21:03 Rapporter upassende indhold	Godt for samfundsøkonomien? Den er svær! Faktisk har ren elproduktion plus individuelle varmepumper en totalt højere virkningsgrad end el plus fjernvarme - altså kraftvarme. Velfungerende fjernvarmeforsyninger er dog stadig attraktive, når investeringen er foretaget. Så de bør naturligvis køre, indtil rør og anlæg er utidssvarende. Så samfundet burde skelne mellem gode og mindre gode anlæg, og så evt. give støtte til nedlægning af de mindre gode anlæg. For at undgå, at særlig uheldige fjernvarmebrugere får urimeligt dyr varmeforsyning, som det er nu. - Og disse forbrugere bør animeres til at skifte til varmepumper.

Boe Carslund-Sørensen 19. november 2013 12:55 Rapporter upassende indhold	"Energiforsker kalder det et eksempel på, at afgifter modarbejder den bedste løsning. Det skriver Ingeniøren." Kan det tænkes, at den nævnte "forsker" modtager penge fra fjernvarmebranchen til "forskningen" ? Hvorfor sammenlignes forskellige opvarmningssystemers virkningsgrad ikke på forbrugsstedet ? Er det fordi, at det vil komme frem, at fjernvarme ikke er energieffektiv, hvis varmen ikke er udnyttelse af varme, der ellers ville være bortskaffet ? Hvorfor anvendes den nedre brændværdi, når virkningsgraden beregnes ? Hvem vil forske / udvikle nye og bedre varmesystemer, hvis de nuværene har en virkningsgrad på 100 eller mere ? Holger - kan det tænkes, at de samfundsøkonomiske beregninger er opbygget på en måde, så fjernvarme oftest kommer ud som det bedste alternativ.

jens mikkelsen 21. november 2013 15:23 Rapporter upassende indhold	Jeg er enig i at afgifter i mange tilfælde modarbejder den bedste løsning. Det har jeg flere kedelige eksempler på. Men jeg er ikke enig i at fjernvarme nødvendigvis er den bedste løsning til varmeforsyning. Fjernvarmesystemer som i dag er slet ikke i stand til at optimere det individuelle forsyningsbehov ud fra termodynamiske og dermed i realiteten også ressourcemæssige optimeringskriterier. Desuden er det så besværligt og dyrt at ændre og tilpasse løbende til nye forudsætninger og krav at det i praksis ofte ikke sker. Der er bindinger til både temperatur- og flowforhold som skal gå op i hele systemet. Laveste fællesnævner (forbruger med dårligste installation eller huset for enden af vejen) bliver flaskehalse som kan diktere hele nettes driftstilstand. Varmepumpen er fjernvarmens største trussel, men den ender formodentlig også med at blive fjernvarmens eneste overlevelsesmulighed i en omstillilngsproces til et mere effektivt fjernvarmesystem. Fjernvarmesystemerne har store udfordringer foran sig og må nødvendigvis tænkes om, hvis ressourceforbrug skal prioriteres. Lavtemperatursystemer med individuel varmepumper tilkoblede er en nærliggende mulighed for fjernvarmen. Mens et tripple rørsystem (som ellers har mange umiddelbare fordele) nok bliver for komplekst at optimerer og håndtere i praksis. Man kan så stille det spørgsmål: Hvis forbrugeren alligevel skal have en varmepumpe i sit hus med stadigvæk faldende varmebehov, så er det nok tvivlsomt om det kan betale sig at fremføre denne lavtemperatur varme i nye kollektivt rørnet, som jo i bogstaveligste forstand ligger i vejen for trafikafvikling og andre infrastrukturelle projekter. En tredie mulighed, som især er relevant i en omstillingsfase af de eksisterende fjernvarmenet mod en mere ressourceeffektiv forsyning, er at indføre varmepumper integreret i selve fjernvarmenettet for at fjerne flaskehalse og dermed give flere frihedsgrader til at sænke temperaturen i hovedparten af nettet med henblik på mindre varmetab og mere elproduktion (højere opnået kvalitet af ressourcen). Det er på høje tid at starte denne tænkning i stedet for blindt at fortsætte med mere tvangsudrulning af fjernvarmesystemer dimensioneret og retfærdiggjort efter forældede præmisser. Fjernvarme er blevet udbredt på grund af netop kraftvarmefordelen. Kraftvarmefordelen kan udtrykkes som fjernvarmeforsyning med en varmepumpe, som ikke er fysisk eksisterende (altså ingen investering), hvor man kan pumpe varme fra en temperatur lidt højere end omgivelsernes, og tilmed kan undvære indvesteringer i et stort og dyrt lavtryksturbine/kondensator arrangement men skal blot i stedet bruge et par kompakte fjernvarmekondensatorer, som arbejder ved et damptryk op mod 50 gange højere end det man arbejder med i rene elproducerende anlæg (kondensværk). Den gevinst er så stor at fjernvarme var en god ide i tætbefolkede områder. Som altid gælder at når noget kommer let så sløser man med det. Det synes også at være tilfældet for fjernvarme. Dimensioneret efter høje temperaturer som udover store varmetab også betød mindre elproduktion eftersom det jo netop var integreret i en kraftproces! For motoranlæg gælder denne betragtning ikke og følgelig var det heller ikke det som drev fjernvarmen frem så den ente helt ude på overdrevet i bogstaveligste forstand. Det var derimod politisk tvang og støtteordninger. I gennem de seneste år har den ekstra indførsel af VE el primært fortrængt elproduktion i kraftvarmeanlæg. Der er i realiteten tale om fortrængning af el med elvirkningsgrad på omkring 100%, fordi man nu blot producerer fjernvarmen på et gasfyr i stedet for på et motoranlæg eller et kombianlæg. Flere af de bedste og ret nye kombianlæg ligger i dag stille, mens varmeværkerne i ren overlevelse har travlt med at få bygget nye flisfyrede anlæg, som erstatning. I det tilfælde er der så ganske vist tale om omstilling til et såkaldt VE brændsel, men det forekommer mig stadigvæk at være en ikke særlig smart udvikling og under alle omstændigheder en helt udtidig udfasning af gode anlæg. Det betyder et urimeligt og irrationelt stort ressourceforbrug uanset om brændslet er biomasse eller fossile brændsler. Jeg henholder mig til at nok kan biomasse betragtes som VE men dog ikke en ubegrænset ressource, hvis tilvejebringelse ikke har negative konsekvenser andet steds. Faktisk kan jeg ikke komme i tanke om en eneste ting der har haft større konsekvenser på klodens biodiversitet og økosystem end netop menneskets efterspørgsel på biomasse til dækning af mad, byggematerialer og brændsel. At den også har stor indflydelse på klodens klima synes mig også meget nærliggende. Man kan vel sige at flere hundrede års udviklingshistorie indenfor termisk kraftværksteknologi faktisk i bogstavligste forstand i dag kastes på biomassebålet i noget der for mig at set ligner et ideologisk korstog, hvor faglighed, viden og fornuft desværre bliver trådt under fode. I middelalderen sad kirken tungt på magten og trynede al fornuft, forstandighed og iderigdom, som den anså for at kunne blive en trussel mod dens egen magtposition og verdensopfattelse. Først da denne position endelig faldt kom der gang i realvæksten i Vesten. Denne vækst tog stadig fart og nåede måske sin topfart for omkring 100 år siden. En realvækst vil jeg definere som når man i dag er blevet i stand til at gøre noget som man også kunne i går blot samlet set enten bedre, hurtigere, med mindre ressourceforbrug eller negative afledte konsekvenser. I dag efterlyser politikerne konstant vækst uden nærmere at definere begrebet vækst. Jeg ser desværre ikke tegn på realvækst (som jeg har defineret den) i ret meget af det der fremføres som politiske tiltag til at sikre vækst - heller ikke inden for energi- og klimapolitikken.

karsten madsen 30. januar 2014 14:52 Rapporter upassende indhold	at det "samfundsøkonomisk" er bedst at stavnsbinde forbrugerne til fjernvarme der ofte er 2-3 gange dyrere and alternativerne må vist være en joke eller endnu et eksempel på dansk fjernvarmes endog meget lemfældige omgang med sandheden at mange barmarksværker taber op imod 50% af al den producerede varme i rørene er også lidt svært ved at få til at hænge sammen med "den samfundsmæssigt bedste løsning" og at løsningen er tvang og atter tvang er helt utilstedeligt og noget man troede kun hørte hjemme i totalitære stater som det tidligere DDR og Nordkorea....