23948sdkhjf

IEA: Effektiv brug af energi styrker konkurrenceevne

Effektiv brug af energi er et vigtigt nyt ”brændsel” ifølge det Internationale Energiagentur (IEA), der kalder energieffektiviseringer afgørende for energiintensive virksomheders konkurrenceevne.
IEAs cheføkonom Fatih Birol gæster Danmark i dag, og præsenterer World Energy Outlook 2013.

Tre gange københavnernes elforbrug. Den mængde energi – svarende til en værdi af 5,5 mia. kr. – har energiselskaberne via deres indsats for at energieffektivisere skåret af danskernes energiregning i 2012. Af disse går knap 1,7 mia. kr. fra dansk erhvervslivs fremtidige energiregning. Det viser en ny opgørelse af energiselskabernes energispareindsats i 2012. Det er med til at forbedre den danske konkurrenceevne. Især hos de virksomheder, der bruger mest energi. Det skriver Dansk Energi i en pressemeddelelse.

Indsatsen er i tråd med, at energieffektiviseringer bliver set som et lige så væsentligt brændsel som olie frem mod 2035. Det fremgår af IEA’s rapport, World Energy Outlook 2013, som cheføkonom Fatih Birol præsenterer i dag i København.

- Det er et dansk varemærke at bruge energi effektivt – og energiselskaberne yder en stor indsats her. Det gør os som samfund mindre afhængig af eksempelvis fossile brændsler, samtidig forbedrer det vores konkurrenceevne. Et lavere forbrug af energi flyder direkte ned på virksomhedernes bundlinje. Det kan have afgørende betydning for eksportvirksomheder, siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.

Markedet for energieffektiv teknologi vil vokse markant
De sidste tre år er dansk industris produktion vokset, mens energiforbruget er faldet. Og energiselskabernes spareindsats udgør ifølge Dansk Energi et væsentligt bidrag til den udvikling. Det ligger i forlængelse af en global tendens, hvor man i 2012 brugte 1,5 procent mindre energi til at producere den samme værdi end året før. Det fremgår af World Energy Outlook 2013. Rapporten spår desuden, at markedet for energieffektiv teknologi vil vokse markant, svarende til at der hvert år handles for 70 mia. kr. mere på det globale marked frem mod 2035.

- Det er godt nyt, at virksomheder globalt set griber efter tiltag, som kan mindske deres omkostninger. Det er især nødvendigt i krisetider. Nyheden er også god for klimaet, da man bruger mindre energi til at producere den samme værdi. Det indikerer, at det er muligt både at skabe vækst og styrke vores globale klimaindsats, konstaterer Lars Aagaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078