Klumme: Varmepumper, gasfyr eller oliefyr
Der sker en løbende omstilling fra varme baseret på fossile energiformer til varmepumper, der bruger, siger man i det mindste, vedvarende energi.
Da der er tale om et nyt marginalt elforbrug, vil elektriciteten generelt set komme fra en el-produktionsenhed, som ikke ville have været i drift, dersom man ikke skulle forsyne varmepumpen. Det overser man ofte.
Det er således ikke korrekt uden videre at sige, at varmepumperne kører på vindmøllestrøm. Det sker kun i de ret få timer – endnu da – hvor vindmøllerne dækker hele elforbruget, således som det skete den 3. november 2013 ved midnatstide. Her var vindmølleproduktionen 122% af det aktuelle elforbrug, og det var flot. Den nat kunne vindmøllerne, foruden at dække hele det el-afhængige forbrug samt varmeforbruget hos de 60.000 husstande, der har varmepumper, have forsynet mange flere huse med varme. Men vinden løjede af i løbet af natten, og så var det ikke længere vindmøllerne, der varmede bygningerne op.
Der kommer ikke i sig selv flere vindmøller, fordi man opstiller flere varmepumper, som derfor vil blive forsynet med el fra elværker, der fyrer med kul, olie eller n-gas. Her er energiregnskabet rimeligt godt, dersom der er tale om kraftvarmeværker, hvor varmen udnyttes effektivt. Men dersom den marginale el-produktion til varmepumperne kommer fra almindelige kondenskraftværker i dette land eller i udlandet og med en virkningsgrad på måske 35%, så er det slet ikke en overbevisende god ide at hente varmen fra varmepumpen. Energiøkonomisk set vil det være mere logisk at afbrænde n-gassen direkte med en virkningsgrad i en moderne gaskedel på 90% eller bedre.
Varmepumper er en form for el-varme. Derfor er det også vigtigt at kunne besvare: hvor skal elektriciteten til varmepumpen - set i det lange perspektiv - komme fra i de uger i januar eller februar, hvor der hverken er sol eller vind til rådighed?
Fra Norge vil nogle sige. Men alle landene i Nordeuropa vil selvfølgelig stå i kø for at købe den norske elektricitet, når det er vindstille, hvorved den norske el uundgåeligt bliver dyr og være utilstrækkelig til at forsyne hele Nordeuropa. Vi kan jo ikke lade nordmændene sidde og fryse, fordi nabolandenes vindmøller står stille.
Derfor må det betragtes som den optimale løsning at anskaffe sig en varmepumpe, men samtidig lade n-gas og oliefyret blive stående som standby, når varmepumpen ikke kan forsynes med strøm fra solen og/eller vinden. Derfor altså, når der installeres en varmepumpe, skal det eksisterende fyr blive stående!
På den måde undgår man at skulle være afhængig af en dobbelt el-produktionssystem, som naturligvis vil være dyrt. Derimod koster det stort set ingenting, at lade olie- eller n-gasfyret blive stående klar til at gå i gang, når solen og vinden svigter over Nordeuropa.
Vi skal ikke være fundamentalister - det er ikke enten eller løsninger, vi har brug for. Vi ved jo, at uanset hvor mange vindmøller, der bliver sat op, så vil der uundgåeligt være nogle tusinde timer om året, hvor det ikke vil være muligt at vride selv den mest basale del af el-forbruget ud af vinden.
Her vil det være en stor økonomisk fordel og til gavn for forsyningssikkerheden, dersom ikke også en stor del af varmeforsyningen er baseret på elektricitet til brug direkte eller i varmepumper. Det er grunden til, at det er mere hensigtsmæssigt at lade olietanken og oliefyret overtage varmeforsyningen, når solen og vinden kun rækker til at dække det el-afhængige forbrug til belysning, computere og meget andet. Måske skal olietanken på den måde kun fyldes op hvert tredje år frem for hvert år, og n-gassen kan holde i 100 år fremfor 35 år - afhængig af hvor langt et perspektiv, man anlægger.
Det skal man ikke kimse ad. Det er en vigtig måde at begynde at tænke på, frem for blot, som det er populært i den offentlige debat, at tale om en elforsyning, der er baseret på vindenergi. Vi må undgå en forsimpling af de faktiske forhold.
Selv om vindprognoserne bliver bedre og bedre, er og vil det altid i en vis grad være uforudsigeligt og uberegneligt om vinden og solen er til rådighed, ganske uanset om de må betragtes som fremtidens primære energikilder. Der kan være uger, hvor solen og vinden svigter, og det vil være kritisk - især om vinteren, dersom man har etableret et el-baseret varmesystem. Her skal det tages i betragtning, at varmesektoren er 3 til 4 gange større end det el-afhængige forbrug.
Disse er væsentlige nuancer, som ofte bliver overse i del offentlige debat.
